Aktuelt

Se, hvordan vejret bliver i grænselandet...

Vejr-Cams

Trafik i DK

Som Sydslesviger i DK

Kør sammen til/fra DK

Trafik i D

klik her og læs >>  d a n s k e   n y h e d e r  << indland og udland    m i n d r e t a l s   n y h e d e r

Tryk på:

    Sydslesvig-kalender  

Hør nyheder fra Radio-Syd

Vintertrafik Ozon

Dansk i Sydslesvig som startside
og få den som startside!

Se nyheder fra TV-SYD  Fjernsyn

Pendlerinfo

Vær med og deltag i lodtrækningen om et gavekort...

  Fond ser gerne dansk mindretal

  Lærer i praktik i Sydslesvig

  Flensborg Avis kun udenlandsk?

  Miljørigtige offensiver

  Hjerteløs børnefjendsk politik

  Sydslesvigambassadør i et år

  Ære og ansvar

Billeder  fra  Sydslesvig

 

 

   KLIK HER OG LÆS MERE...                                       Politikquiz på DR-Online

Download venligst, print ud og hæng plakaten på opslagstavlen!

Hjælp med idet du downloader plakaten, printer den ud og hænger den på opslagstavlen...

Link-Biblioteket

 

  9 1/2 uge i praktik i Sydslesvig

Praktikophold. I godt ni uger har to lærerstuderende været i praktik. Og de valgte at komme i praktik i en dansk skole syd for grænsen. Det gav mange overraskelser, siger de.

FLÆKKEBY. At være på græs, hed det i gamle dage. Det var, når lærerstuderende skulle ud og undervise i en periode. Senere kaldt man det bare praktik, og det hedder det stadig.

Lasse Andersen, 26 år, og Toke Rossel, 25, er begge fra Århus. De valgte at komme langt væk, da de skulle vælge praktiksted.

De havde hørt noget om, at der var en dansk skole eller måske to i Tyskland. Overrasket blev de, da de fandt ud af, at der var et halvt hundrede. Det måtte undersøges nærmere. De måtte til Sydslesvig i den ni uger lange praktikperiode.

Nu har de så siden nytår beboet et lejet, svensk træhus i Flækkeby og hver dag taget bussen eller kørt med en af lærerne ind til Jes Kruse-Skolen i Egernførde og siddet med på lærerværelset og diskuteret vejr og vind og elever og undervisning. De har i begyndelsen været med sammen med klassens sædvanlige lærere, siden har de undervist under supervision af lærerne for til sidst at skulle stå for hele undervisningen, uden at klassens sædvanlige lærere måtte være til stede i lokalet samtidig.

De tager venligt imod en sen eftermiddag derude i det hyggelige træhus på Satower Weg.

- Kaffe? spørger Toke. - Det er den der "gut und günstigÓ, smiler han, for det er et af de udtryk, de har gjort til et af deres valgsprog i den tid, de har boet her.

Kaffekopper sættes frem mellem stile, der er ved at blive rettet. Toke er i gang med 10. klasses opgaver, mens Lasse retter noget med fine tegninger på fra en 2. klasse.

- Der er nogle sjove vendinger ind i mellem i de her stile, siger Toke. Og Lasse giver ham ret: - Jeg havde nok forventet hjemmefra, at de fleste af dem, der gik på skolerne var danskere, der var flyttet her ned, men langt de fleste er sydslesvigere, der taler tysk der hjemme.

Alligevel havde de to græsenkemænd, der har boet langt fra venner og kærester det meste af vinteren, troet, de skulle ned og lære tysk.

- Det gjorde vi ikke, siger Toke, for de er jo gode til dansk, alle børnene. - Og så har de sydslesvigske børn været meget nemme og søde at have med at gøre. De har haft lyst til at deltage i undervisningen, også selvom opgaverne ind imellem har været "trælseÓ.

Lasse er overrasket over, at eleverne helt ned i 2. klasse er så gode til dansk og mener, det bunder i en god forældreopbakning.

Toke har til gengæld oplevet, at han til forældresamtaler i 10. klasse har måttet gennemføre op mod halvdelen af samtalerne på tysk, der for ham er et fremmedsprog, og det undrer ham: - Vi fik jo at vide, at forældrene, når de melder deres børn i danske skole, skriver under på, at minimum én af dem vil lære dansk ved for eksempel at gå på kursus, så de bedre kan samarbejde om deres barns skolegang.

Vender tilbage igen måske senere

Nu, da Lasse og Toke har godt ét år tilbage af deres læreruddannelse, er det relevant at spørge dem, om de til sin tid vil søge til Sydslesvig.

- Måske senere, siger Lasse. Jeg føler, uddannelsen først og fremmest retter sig mod den danske folkeskole, så derfor vil jeg gerne have lidt erfaring dér først.

Toke er også lidt betænkelig: - Der er væsentlig flere regler og love, som besværliggør livet som skolelærer her nede. Mange ting gøres anderledes end i Danmark, men systemerne med grundhold og udvidet tiltaler mig, vurderer han. - Så måske... efter et år.

Lasse og Toke er enige om, at der i Sydslesvig tages udstrakt hensyn til den enkelte elev og hans faglige niveau og sociale kompetence, ting, som næsten er blevet fy-ord i Danmark, hvor det handler om enhedsskole.

- At være i Sydslesvig har i det hele taget været spændende, udtaler de næsten i munden på hinanden. Folk hernede er flinke og hensynsfulde, og det er let at falde til her.

Lasse har nydt landsbymiljøet, hvor alle hilser, og han glemmer sent grønlangkålsspisningen ved vinterfesten i Medborgerhuset, hvor SSF havde lagt sig i selen for at give deltagerne en morsom aften.

Lidt kulturelt er det blevet til. Lasse og Toke har på eget initiativ set Duborg-Skolen og Gustav Johannsen-Skolen. De har deltaget i et foredrag om det nye gymnasium i Slesvig. Og de har set Hedeby, Dannevirke, Mysunde og været ovre med svævefærgen i Rendsborg.

- Det har været godt at få koblet det historiske på opholdet, mener Toke, og Lasse fortsætter: - Det er naturligt at undre sig over, at der er danske skoler helt her nede, men med lidt indblik i det historiske forstår man det bedre.

Fredag klokken 13.09 springer de så på toget inde på banegården i Egernførde. Og hvad tager de med hjem til Århus?

- Vi ved nu, at Tyskland ikke kun er et land, man skal igennem, når man skal ned til Sydeuropa, slutter Toke. - Der er en verden hernede. Også en dansk verden!

Thomas J. Wiltrup

 

  Elevkonkurrence. Dansk 6. klasse er med i KiKa-udsendelsen "Wir testen die Besten".

SLESVIG. Midt i januar var de 18 elever i 6. klasse på Gottorp-Skolen sammen med fire jævnaldrende fra 6. klasse på Hiort Lorenzen-Skolen i Köln. Meget af byen nåede de dog ikke at se, for de havde kun en enkelt overnatning. 
Det var heller ikke byen, men et af de store fjernsynsstudier i bydelen Hürth, der var målet for turen.
I studiet hos Endemol deltog de danske elever sammen med 17 andre 6. klasser fra hele Tyskland i konkurrencen "Wir testen die Besten". Udsendelserne kører nu på fjernsynskanalen KiKa hver tirsdag og onsdag.
Alle eleverne samt lærerne Hanne Selmer-Petersen og Stefan Breuer måtte højt og helligt love at holde mund med resultatet. 
Det gælder også for forældre, søskende og venner. De må som alle andre vente med at få udløst spændingen til tirsdag den 14. marts, når udsendelsen begynder klokken 19.20.
Det har de fleste forældre da også accepteret. Også Mortens mor, selv om hun har presset på for at høre, hvordan det gik.
- Det har været sværest, når jeg har været sammen med familien. "Jamen, os kan du da godt fortælle det. Vi er da i familie" blev de ved, fortæller Nelle.
Hun kom særligt i søgelyset under konkurrencen. Med ryggen til sine kammerater skulle hun alene svare på spørgsmålene. Og det var hendes svar, der afgjorde, om de fik lov til at svare på det næste af de i alt ti spørgsmål.
Inden hun kom i ilden, skulle kammeraterne dog først svare på de samme spørgsmål ved at vælge blandt fire svarmuligheder. Antallet af rigtige svar fra kammeraterne havde betydning for, hvor mange point holdet inklusive Nelle kunne samle.
Det betød, at holdets samlede indsats blev afgørende for placeringen. 
Alle skal vente til tirsdag
Det var spændende for eleverne at være i studiet både som aktører og som tilskuer til andre hold. Det allerbedste var dog selve turen og samværet med kammeraterne, røber Tessa.
Egentlig meldte klassen sig på opfordring fra en af mødrene. Deltagerne kan nemlig tjene penge til klassekassen, og klassen vil meget gerne en tur til London.
Et forsigtigt spørgsmål om, hvor meget de så havde tjent, bliver blot mødt med brede smil og rysten på hovedet. 
Heller ikke med sådan en oplysning vil de afsløre det mindste om deres placering i konkurrencen. Også nysgerrige journalister må værsågod vente og selv se udsendelsen.
Anker Simonsen

 

  KONTAKT - SYDSLESVIGSK FORENINGs formand Dieter Paul Küssners talte til Kronprinsparret og Slesvig-Holstens ministerpræsident Peter Harry Carstensen på foreningens Danevirke Museum i lørdags:
"Deres Kongelige Højheder Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary, Hr. Ministerpræsident Carstensen, ærede gæster.
For det danske mindretal i Sydslesvig er det altid af særlig betydning, når vores kongelige familie gæster Tyskland, Slesvig-Holsten og vores hjemstavn Sydslesvig.
Hans Kongelige Højhed Prins Joachim er protektor for dette museum ved Danevirke, og Deres Fru Moder Dronning Margrethe II. af Danmark besøgte Danevirke og Slesvig forrige år.
Derfor også en tak til Hr. Ministerpræsident Carstensen, at De ved Kronprinsparrets besøg i Slesvig-Holsten har inddraget mindretallet i besøgsprogrammet.
Sydslesvig med tre kulturer: tysk, frisisk og dansk er både front og bro i mødet mellem Danmark og Tyskland. I et årtusind har vi øvet os i omgangen med hinanden, oftest fredeligt og frugtbart i en kulturel symbiose, til andre tider krigerisk og destruktivt, til skade for den mellemfolkelige forståelse, der må være grundtonen i et grænseland.
I dag, på afstand af de smertelige konfrontationer, genforhandler vi det gode naboskabs dyder: at ville de andre uden at opgive sig selv. Allerede vores eventyrlige digter H.C. Andersen, der både agtede den tyske kultur og elskede det danske, fandt under et ferieophold i Sydslesvig som gæst hos Kong Christian VIII. og Dronning Caroline Amalie den rette melodi for kulturmødet i grænselandet. Bedrøvet over det tiltagende misforhold mellem grænselandets kulturer fremsagde han følgende digt under en middag på Augustenborg:
"Hver elsker sin farve på sted og tid.
Jeg alle disse kan lide.
Men mest har jeg lært fra min barndomstid
At elske det røde og hvide".
50.000 sydslesvigere deler i dag sindelag med og forkærligheden for Danmark. Vi føler glæde og stolthed ved at kunne fastholde forbindelsen og samlivet med Danmark. Et halvt hundrede danske skoler, danske ungdomsforeninger og dansk kulturliv beriger dette grænseland, hvor dansk, tysk og frisisk i dag praktiserer respekt i kulturmødet; og hvor det danske mindretal hævder sin ligeværdighed og fastholder det danske i forhaven mellem Danmark og Tyskland.
Hos det danske mindretal i Sydslesvig afprøves bærekraften af dansk kultur og værdigrundlaget i det danske samfund, der som bekendelsesgrundlag binder os til Danmark. Vi betragter os som front og bro i grænselandet til gavn og glæde for Danmark og de nyttige og venskabelige bånd til Slesvig-Holsten og Tyskland, der er så vigtige for et godt naboskab. Et naboskab, der bygger på den gode vilje, ligeværd og respekt. I det perspektiv er det dansk-tyske grænseland en vejviser for mellemfolkeligt samliv i Europa og for verdenssamfundet.
Deres Kongelige Højheders besøg også hos det danske mindretal i dag er til stor opmuntring og glæde; vi vil vide at bære de bedste danske traditioner ind i det gode naboskab mellem dansk og tysk."

  FLENSBORG. Skoledirektør Anders Molt Ipsen går nu i offensiven, efter at både undervisningsministeriet i Kiel og en række fremtrædende politikere har sat spørgsmålstegn ved de tal, som Dansk Skoleforening har fremlagt i forbindelse med den akutte økonomiske krise.
Skoledirektøren fastholder, at Skoleforeningen i årene 1998-2004 har fået seks mio. euro mindre fra delstaten. Samtidig tilbageviser han kritikken af, at det danske skolevæsen har fået højere tilskud trods dalende elevtal.
"Skoleforeningen regner med at miste op mod en million euro i 2007 og er derfor tvunget til at diskutere skolelukninger. Det skyldes manglende ligestilling med de offentlige skoler og nedskæringer eller afskaffelse af tilskud til elevkørsel i flere amter", skriver Anders Molt Ipsen 
Samtidig vedlægger han en dokumentation på, hvordan udviklingen i tilskuddene har været siden 1998.
Langtfra tale om ligestilling
- Sammenlignet med de offentlige skoler har vi hvert år mistet mellem 500.000 og 1,1 mio. euro, og det giver i alt 5.820.000 euro mindre i tilskud. Udviklingen i tilskuddene hænger ikke kun sammen med antallet af elever, som ministeriet påstår, men også med udgiftsniveauet i de opffentlige skoler. Da de offentlige skoler dermed har fået væsentligt højere tilskud, er der langt fra tale om ligestilling, siger skoledirektør Anders Molt Ipsen.
Han lægger samtidig vægt på, at delstatsregeringen alene ved at udskyde ligestillingen fra 2006 til 2008 har erkendt, at ligestillingen af det danske skolesystem slet ikke eksisterer. 
Jan Christensen

  Lukningsplaner. Skoleforeningen står fast på, at institutionslukninger er det eneste, der kan rette op på den skrantende økonomi, så længe ligestilling mellem danske og tyske skoler afvises.

JARUPLUND. Skoleforeningen finder det ikke forsvarligt at spare mere på de løbende omkostninger uden at lukke institutioner. Yderligere nedskæringer i den daglige drift vil simpelthen gå for hårdt ud over kvaliteten i det danske skolesystem. 
Det fremgik af fællesrådsmødet på Jaruplund Højskole tirsdag aften.
Her var forældre og ansatte i hundredevis mødt frem for at protestere mod lukningerne. Skoleforeningens styrelse og direktion er af den opfattelse, at børnene ikke kommer til at lide nød ved at lukke skolerne i Jaruplund, Ladelund og Gulde samt Nystadens Børnehave og Bertha Wulff-Børnehaven i Flensborg.
- Børnene kan passes lige så godt i institutioner ganske tæt på, sagde Skoleforeningens formand, Lone Schuldt, med henvisning til de de kommende fællesskoler.
Omfattende centraliseringer
På grund af en tiltagende usikker og anspændt tilskudssituation har Skoleforeningen de seneste 15 år været tvunget til at gennemføre omfattende besparelser. Antallet af overbygningsskoler er blevet reduceret fra 24 i 1995 til 18 i 2005. I de kommende år vil centraliseringer ikke mindst på grund af oprettelse af fællesskoler reducere antallet af overbygningsskoler til i alt 11. 
Centraliseringerne betyder, at skolegangen i de videreførende skoler er forbundet med ekstra kørselsudgifter, som det har vist sig svært at opnå tyske tilskud til. Så sent som dagen efter fællesrådsmødet modtog skoledirektør Anders Molt Ipsen det endelige afslag fra Rendsborg-Egernførde Amt, der ikke længere vil betale til dansk skolebuskørsel. Da det er en frivillig ydelse, har den danske undervisningsorganistion ingen muligheder for at anke eller klage over den amtslige beslutning. Tilbage er kun muligheden for at protestere og appellere, og det har hidtil vist sig at nytte meget lidt.
Skoledirektionen er af den opfattelse, at der er gennemført driftsbesparelser i et omfang, der ikke bør udvides. Der er sammenlagt skoler og nedlagt børnehaver, nednormeret stillinger og reduceret løbende omkostninger på drift og vedligeholdelse i et omfang, så ingen ved, hvor de skal finde nye besparelsesmuligheder.
Dyre vedligeholdelser
Vedligeholdelsesbehovet stiger drastisk på Skoleforeningens 215 bygninger, hvoraf de fleste er opført i 50erne og 60erne med den dertil hørende opståede slitage og ældning samt skader. Derfor bør vedligeholdelsesbudgettet hæves fra 1,87 til 2,57 mio. euro. Alene brandsikringen kommer til at koste 6,5 mio. euro, og skadeskontoen alene udgør 2,4 mio. euro. Et altenativt forslag går da også ud på at skille sig af med nogle af de mange bekostelige bygninger. Seksmandsudvalgets formand Kim Andersen har netop understreget, at mindretallets eksistens i højere grad bør baseres på liv og indhold frem for mursten.
Kiel-regeringens mindretalsrådgiver, Caroline Schwarz (CDU), har bedt om en samtale med Skoleforeningens ledelse den 25. oktober. Kommer hun med andre signaler om snarlig ligestilling af mindretallet, kan gårsdagens diskussion i bedste fald siges at have været en drøftelse af den værst tænkelige situation.
Styrelsen og direktionen opfordrede de mange fremmødte til fælles indsats i bestræbelserne på at sikre de danske skoler og børnehaver tilskudsmæssig ligestilling. Den sort-røde regering i Kiel udsatte sidste år ligestillingen af de danske skoler til 2008, mens der forinden var indgået en toleringsaftale mellem Sydslevigsk Vælgerforening og den kuldsejlede rød-grønne regering om ligestilling allerede næste år. Derfor kan Skoleforeningen allerede nu se, den skal spare mellem en hel og en halv million euro de kommende år, og det skal ske ved at spare lønninger, kørsels-, personale- og vedligeholdelsesomkostninger på de fem nævnte institutioner.
Styrelsen er ikke selv begejstret for tanken, men den ser ingen anden udvej i den nuværende situation. 
Lise Kristensen

  JARUPLUND. Der var i aftes mødt så mange forældre op til fællesrådsmøde om skole- og børnehavelukninger på Jaruplund Højskole, at der opstod skænderi om adgangen til gymnastiksalen.

Skolekonsulent Olaf Runz bad de forældre, der stod i indgangspartiet om at trække ud, fordi der ikke var plads nok, og de folkevalgte fællesrådsmedlemmer kunne ikke komme ind.
Det afstedkom voldsomme protester fra forældre, der var kommet for at overvære behandlingen af deres institutioners skæbne.
- Nej, det kan ikke passe. Det er vore børn, det drejer sig om, lød det vredt fra forældrene i indgangspartiet.
Tilskuerne var nærmest hovedrystende over, at arrangørerne ikke havde taget højde for, der ville dukke hundredevis af mennesker op for at protestere mod eventuelle lukninger.
Forrest i salen var der gjort plads til de 100 fællesrådsmedlemmer ved kaffeborde midt i salen med Skoleforeningens styrelse og direktion ved et langbord foran scenen. I den bageste halvdel af salen var der stillet stolerader op til gæster, og dem var der rigtig mange af. Der opstod derfor hurtigt en lummer atmosfære i salen, hvor sikkerhed og flugtveje havde trange kår.
Fællesrådsmødet burde rettteligt have fundet sted i idrætshallen, hvis der skulle være plads til alle, mente mange.
Forsamlingen formildnedes dog så meget, at den enedes om indledningsvist at synge "Septembers himmel er så blå" i fællesskab. Formand Lone Schuldt lovede for en anden god gangs skyld at finde en større hal til et sådant arrangement. 
Lise Kristensen

  Skoleforeningens fællesråd blev mødt af et enormt opbud af mennesker, da der i aftes blev diskuteret skolelukninger på Jaruplund Højskole.

JARUPLUND. Gymnastiksalen var næsten for lille, da flere hundrede forældre, lærere og pædagoger i aftes mødte op til det ekstraordinære fællesrådsmøde, der skulle drøfte lukning af fem danske institutioner i Sydslesvig.
Med bannere som "Fingrene væk fra vores børnehave" understregede den talstærke skare, at eventuelle lukninger ikke kommer til at gå upåagtet hen. Allerede længe før fællesrådsmødets start holdt bilerne tætpakket langs den snoede, smalle vej til højskolen. Fællesrådet oplevede således det største fremmøde nogensinde i det folkevalgte råds historie.
Ordstyrer Jørgen Kühl indskærpede indledningsvis reglerne for et fællesrådsmøde. Skoleforeningens formand, Lone Schuldt, indbød straks til et ekstraordinært fællesrådmøde den 30. november for at fortsætte lukningsdebatten.
- Jeg er glad for, der er kommet så mange. Jeg er overvældet. Denne aften skal være begyndelse til en drøftelse, der skal sikre vort budget for 2007, sagde Lone Schuldt.
Skoleforeningen foreslår nedlæggelse af de danske skoler i Gulde, Ladelund-Tinningsted og Jaruplund samt Bertha Wulff-Børnehaven og Nystadens Børnehave i Flensborg. Det vil give besparelser på den hele til halve million euro, Skoleforeningen mangler som følge af den manglende ligestilling i tilskuddene fra tysk side.
- Det har ikke været let for os. Det er ikke bare noget, vi gør med et knips for så at sige, at så er den sag ude af verden.
- Vi vil få store økonomiske problemer de kommende år som følge af prisstigninger og manglende ligestilling fra tysk side, sagde hun.
Et alternativt forslag går ud på at spæde i den slunke kasse ved at sælge tidligere børnehave- og skolebygninger rundt om i hele Sydslesvig, men det vil kun afhjælpe de økonomiske problemer midlertidigt.
God tid
Lone Schuldt lovede forsamlingen tid til at tage de rigtige beslutninger. 
Skoleforeningen skal spare mellem en hel og en halv million euro. Hvis politikerne ikke er med os, hvad de hidtil ikke har været, kan I jo selv regne ud, hvor vi ender, sagde Lone Schuldt.
Der er foreløbig sparet seks millioner euro, og styrelsen mener ikke at kunne forsvare en større kvalitetsmæssig forringelse. Specielt på det pædagogiske område har besparelserne ramt hårdt.
- Vi føler igen, at politikerne har ignoreret os, sagde Lone Schuldt.
Hun redegjorde for håbet om ligestilling, da der blev nedsat et arbejdsudvalg, der skulle sikre ligeværdige tilskud til dansk og tysk skolegang fra og med 2006. Det kom dog til at gå så meget anderledes.
- Vi var efter det forrygende valg nær ved en historisk aftale, og så gled det ud i det uvisse i sidste øjeblik. Nu er ligestillingen udsat til 2008, forklarede hun. Flere forældre søger større og årgangsdelte skoler, berettede hun.
Næstformand Per Gildberg konstaterede, at efter adskillige års sparerunder er Skoleforeningen endnu en gang blevet indhentet af de barske realiteter.
- Det er som om, vore rettigheder og skattepenge er mindre værd end de andres i samfundet. Det er en skam. Vi har boet og arbejdet her. Vi har født vore børn her, og vore forfædre ligger begravet her, sagde den norske næstformand indigneret. Styrelsen ønsker nemlig ikke mindst at føre debatten som en ligestillingsdebat.
Ledige pladser
Børnehaveinspektør Birgit Messerschmidt redegjorde for, at der er 100 ledige børnehavepladser i Flensborg By. Det betyder, at der er sikre pladser til alle børn, selv om det skulle blive nødvendigt at lukke to institutioner.
Der er taget højde for, hvor pædagogerne fortsat kan få arbejde, hvis deres børnehaver lukker. Bertha Wulff-Børnehaven er i så ringe stand, at Skoleforeningen forudser store omkostninger på den og derfor overvejer at skille sig af med den som et led i de presserende besparelser. Ikke mindst brandsikring og flugtveje er en bekostelig affære.
Birgit Messerschmidts indlæg fik blot forældrene til at hæve plakaterne med slagord mod lukningerne endnu højere op i luften.
Viceskoledirektør Uwe Prühs redegjorde for valget af de tre skoler. Skolernes afstande til andre undervisningssteder og sikre kørselsordninger samt muligheden for at flytte personalet andetsteds hen har spillet en rolle.
Lukningerne skal i givet fald træde i kraft fra det kommende skoleår 2006/2007. Eleverne fra Gulde påtænkes flyttet til Kaj Munk-Skolen i Kappel, hvor de i forvejen har deres børnehavegang.
Ladelund-Tinningsteds elever og lærere menes ikke at have længere til Læk, end at de kan gå på skolen der. En skole, der menes at kunne rumme alle elever uden problemer, fordi den bliver udvidet ved overgangen til fællesskole. Bygninger og grund i Ladelund vil også blive forsøgt solgt.
Eleverne fra Jaruplund påtænkes flyttet til Oksevejens Skole eller til Flensborg efter ønske. Lærerne vil også her blive tilbudt arbejde andre steder - fortrinsvis på Oksevejens Skole. De tre skolers grund og bygninger vil blive forsøgt solgt. 
Lise Kristensen

  Uro blandt forældre efter Skoleforeningens planer om lukning af skoler og børnehaver er kommet frem.

FLENSBORG. 40 forældre var mødt op i Bertha Wulff-Børnehaven i Flensborg, da der onsdag var forældremøde, fordi børnehaven er blevet nævnt som en af de institutioner, der skal lukke som følge af Skoleforeningens tvungne sparerunder.
- Vi blev enige om, at vi må afvente de objektive vurderinger af, hvad der ligger til grund for, at netop Bertha Wulff-Børnehaven midt i Flensborg åbenbart er på listen over lukningstruede institutioner, siger børnehavens fællesrådsmedlem, Peter Hansen.
Han har fået en indbydelse til fællesrådsmøde på Jaruplund Højskole førstkommende tirsdag, hvor forældrene håber, der kommer en afklaring på, hvor alvorlig situationen er. Det kom som en bombe for dem, da de fik at vide, at deres børns daglige pasningssted var omfattet af spareplanerne.
- Skoleforeningen må jo på tirsdag begrunde, hvorfor det kun kan lade sig gøre at spare penge ved at lukke tre skoler og to børnehaver, siger Peter Hansen.
Forældrene er ikke mindst overraskede, fordi Skoleforeningens formand, Lone Schuldt, for fem et halvt år siden udtalte, at skolelukninger og sammenlægninger ikke mere ville komme på tale i Skoleforeningen. Det skete i umiddelbar forlængelse af lukningen af skolen i Follervig, hvis elever blev sendt til den danske skole i Garding.
Der skal 
tal på bordet
Forældrene er enige om at forlange tal på bordet, der viser, hvorfor det lige er de tre nævnte skoler og to børnehaver, der forudses at kunne spare den halve million euro i driftsudgifter, som Skoleforeningen kommer til at mangle de kommende år. De er bange for, at lukningen vil blive forsøgt gennemført som en hastesag, og at der vil blive kort tid til at reagere.
- I øjeblikket kan vi jo kun reagere i stedet for at agere, siger Peter Hansen.
Ud over den almindelige mismodighed over måske at stå over for en institutionslukning har forældrene svært ved at acceptere, at besparelserne åbenbart udelukkende er rettet mod børnene og det daglige pasnings- og skoleliv.
- Har Skoleforeningen overvejet alternative sparemuligheder? Der har været lignende sparerunder i Tyskland, hvor man har fundet forskellige andre muligheder for at løse finansielle problemer, siger Peter Hansen, der som eksempel nævner husaftaler om tidsbegrænset løntilbageholdenhed.
Forældrene er godt klar over, at det er alles kamp mod alle, og at det selvfølgelig kan blive en temmelig tilspidset situation, hvis de står og peger på andre institutioner, der kunne nedlægges i stedet for deres egen. Den diskussion vil de prøve at undgå, men ingen lægger skjul på, at emotionerne var højt oppe at køre på forældremødet i børnehaven.
Den huser 35 børn og har en betragtelig venteliste. Den er kendt for at være velfungerende og ligger tæt på natur, by og skov. Bertha Wulff-Børnehaven blev oprettet i 1922. Forældrene vil møde talstærkt op til fællesrådsmødet på højskolen tirsdag.
Lise Kristensen

  Økonomi. Regeringen i Kiel skal indskærpes, at den manglende ligestilling af mindretallet nu koster skolelukninger, siger Sydslesvigsk Vælgerforening.

KIEL. Sydslesvigsk Vælgerforening henvender sig nu til delstatsregeringen i Kiel for at få den til at fremskynde den planlagte ligestilling af de danske skoler. Mens tolereringsaftalen mellem SSW og de rød-grønne i foråret indebar en ligestilling af tilskuddene til danske skoleelever med de tyske i 2006, så udsatte den sort-røde koalition denne ligestilling til 2008.
- Dansk Skoleforening står over for at skulle lukke skoler og børnehaver, fordi deltstaten ikke lever op til sine forpligtelser, og amterne reducerer deres tilskud til dansk elevkørsel, siger SSWs gruppeformand i Kiel, Anke Spoorendonk.
Hun gør opmærksom på, at Skoleforeningen har været gennem adskillige sparerunder, og at lukninger af institutioner som følge af de tyske nedskæringer derfor vil være dråben, der får bægeret til at flyde over.
- Hvis der ikke snart kommer skred i sagerne i regeringen, vil SSW i landdagen forelægge et lovforslag om ligestilling, siger Anke Spoorendonk. Hun henviser til, at ministerpræsident Peter Harry Carstensen (CDU) har betegnet mindretal som så vigtige, at de hører til på hans bord.
- Vi vil som under forhandlingerne om regeringsgrundlaget i foråret holde tæt kontakt til Det sydslesvigske Samråd i denne sag. Vort mål er i forhandlingerne med regeringen at forhindre, at det kommer til skolelukninger, siger Anke Spoorendonk.
Slesvig-Holsten gik bort fra ligestilling af mindretal og flertal med en reduktion af de danske elevtilskud i 1997. 
I perioden 1997-2004 har Dansk Skoleforening mistet knap seks mio. euro i tilskud. Lise Kristensen

  Egenart. Formanden for Socialdemokraterne i Danmark beunderer den måde, hvorpå Sydslesvig fortsat forvalter København-Bonn-erklæringerne.

FLENSBORG. - Som så mange andre har jeg en stærk oplevelse af, at jeres arbejde her i Sydslesvig er forbilledligt for det Europa, som vi i morgen skal gå til valg for.

Med disse ord indledte formanden for det danske socialdemokrati, tidligere finans- og udenrigsminister Mogens Lykketoft, sin årsmødetale på Duborg-Skolen lørdag eftermiddag.

Mogens Lykketoft var den sidste, der ankom til årsmødets indledende koncert, men det skyldtes udelukkende togets ankomsttid i Padborg.

- Vi er meget glade for, at du midt i EU-valgkampen og forhandlingerne om en regionalreform har fundet tid til at være her i dag, understregede mødeleder Ebbe Bennedikt Rasmussen.

Egenart uden forskansning

Mogens Lykketoft betegnede det som lykkeligt, at der i Sydslesvig er blevet bygget så flot på de snart 50 år gamle Bonn-København-erklæringer.

- Jeg beundrer jeres engagement. Ikke mindst i en tid, da der ikke er egentlig modstand. I viser, hvordan man bevarer sin egenart uden at forskanse sig, sagde han.

Mogens Lykketoft understregede, at tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussens ord om, at Danmark holder fast i Sydslesvig, så længe sydslesvigerne holder fast i Danmark, også gælder for Danmark og Vestnorden.

- Vi holder fast i det omfang, Grønland og Færøerne ønsker det. Det er det eneste holdbare grundlag for fremtiden, understregede socialdemokratiets formand.

EU et gigantisk projekt for fred

Mogens Lykketoft kom naturligt nok ind på EU-valget, og han betegnede den danske diskussion om afgivelse af suverænitet til EU som præget af en god del fup.

- Hvor suveræn var Danmark, da vi afgav Skåne til Sverige, flåden til englænderne, Norge til svenskerne og Sønderjylland til Tyskland, spurgte han.

- EU er et gigantisk projekt for fred, demokrati og velfærd i lande, der har brugt forfærdelig megen tid på at slå hinanden ihjel, understregede Mogens Lykketoft.

Årsmødet på Duborg-Skolen blev noget af et tilløbsstykke. Der var dækket op til godt 120, men der måtte skaffes plads til over 150.      Mads Bruhn

 

  SSW vil ikke støtte SPD

Regeringsdannelse. Landsstyrelsen i Sydslesvigsk Vælgerforening vil ikke støtte en anden socialdemokratisk regeringsleder, fordi tilliden er borte.

KIEL. Sydslesvigsk Vælgerforening står ikke længere til rådighed som støtteparti for en rød-grøn mindretalsregering, og partiet vil ikke føre flere samtaler med de slesvig-holstenske socialdemokrater i forbindelse med regeringsdannelsen. Det vedtog SSWs landsstyrelse på et møde i weekenden.

- Tolereringsaftalen var et godt projekt, som kunne have bragt Slesvig-Holsten videre frem. Desværre er projektet blevet skudt ned af en fej snigskytte, skønt SPD, De Grønne og SSW med overvældende flertal godkendte samarbejdet på landsmøder, sagde SSWs gruppeformand i landdagen, Anke Spoorendonk, og landsformand Gerda Eichhorn efter mødet.

De gjorde det klart, at SSW hele tiden er gået efter politisk indhold og ikke efter personer eller poster. Tilliden er dog revet væk, fordi SPDs landdagsgruppe formentlig rummer den fortsat ukendte politiker, som rev tæppet væk under samarbejdet og Heide Simonis.

- SSW har før og efter valget været til at stole på. Det gælder desværre ikke for alle andre landdagsgrupper. Derfor er det tvivlsomt, om alle 33 folkevalgte hos SPD og De Grønne vil bakke op om en tolereringsmodel under en anden regeringschef, sagde de to SSW-ledere.

- Dermed er grundlaget for en mindretalsregering med støtte fra SSW borte. Bolden ligger nu hos de to store partier. De må finde frem til et andet flertal i landdagen. Efter mistilliden i SPD står SSW ikke længere til rådighed, tilføjede de.

CDU og SPD havde i weekenden de første samtaler. Selv om SPD-ledelsen taler om uenighed med CDU, regner de fleste iagttagere med en stor koalition, og at CDUs Peter Harry Carstensen vælges til regeringschef på landdagsmødet den 27. april.

Ligesom SSW har nemlig også FDP bebudet, at partiet ikke står til rådighed for koalitioner eller støtteaftaler. Og selv om CDU vil stå stærkere end før i forhandlingerne, så kan SPD ikke være interesseret i et nyvalg, der formentlig vil give partiet endnu en nedtur.

Raning Krueger

  Sydslesvig-ambassadører .... et år efter

Af Ida Sørensen, Flensborg

Nu er det snart ved at være godt et lille års tid siden, at Duborg-Skolen startede projektet med Sydslesvig-ambassadørerne. Og hvordan er det så gået os?

For lige at give dem, der ikke har fulgt med i foretagendet, et kort indblik, så finansieres projektet af Grænseforeningen, og vi er på nuværende tidspunkt cirka 45 elever, der i grupper på to-tre personer tager ud til skoler primært i Danmark og fortæller om mindretal rundt omkring i Europa, vores egne rødder og egen historie.

Det foregår på den måde, at skolerne sender bud efter os, når de f.eks. har haft et undervisningsforløb om identitetsproblematik eller mindretal. Og ambassadørerne kan så bruges som en slags levende tekst. Ad den vej kan det, der står i de tørre historiebøger, gøres langt mere håndgribeligt, og der bliver sat en dialog i gang mellem "ung og ung". Sydslesvig-ambassadørerne fungerer altså som en slags inkarnation af mindretallet hernede i Sydslesvig.

Ideens baggrund

Ideen er blevet til som led i at få fat i især danske unge på den anden side af grænsen og fortælle dem om det danske mindretal i Sydslesvig - noget, langt de fleste overhovedet ikke har den fjerneste anelse om.

I de seneste ti måneder har vi ambassadører deltaget i forskellige kurser og foredrag for at blive rustet til projektet, bl.a. er mindretallets historie blevet gennemgået, og der er også blevet snakket om andre mindretal i Europa, der må kæmpe en hård kamp for overlevelse og accept.

Desuden har der selvfølgelig været masser af diskussion om identitet i forbindelse med tilhørsforhold og fremtidsplaner som f.eks: "Du har både et dansk og et tysk pas, hvilket statsborgerskab vil du så vælge, når den tid kommer?" - eller - "Vil du tage din uddannelse nord eller syd for grænsen, og skal dine børn gå i dansk eller i tysk skole?"

I maj var vi derfor på en tre-dages tur til København, hvor vi snakkede selvopfattelse og sindelag med en klasse fra Københavns Åbne Gymnasium (tidligere Vestre Borgerdyd Gymnasium), en skole, der har mange elever af anden etnisk baggrund. Og netop i den sammenhæng kan vi fra mindretallet, der også bærer rundt på to kulturer, måske bruges, da vi kan relatere til identitetsproblemet og det store spørgsmål: Hvad føler du dig mest som?

Integration og mindretal

Det fik nogle af ambassadørerne også talt mere om, da de et par måneder senere påny tog til hovedstaden for af mødes til en snak om integration og mindretal med en muslimsk pige fra gymnasiet (interviewet var til Flensborg Avis" ungdomssider "Sandpapir").

Det er ikke alle ambassadørgrupper, der har været "ude" endnu. Men da der har været så stor en efterspørgsel, og da størstedelen af det første ambassadør-hold bliver studenter her til sommer, står der allerede en række nye elever (føl) parat til at tage over og er lige i øjeblikket under oplæring og med os andre til de arrangementer og møder, der er.

Nyttig udveksling af erfaringer

For nylig var de derfor også med til et ophold på Løgumkloster Højskole, hvor vi mødtes og udvekslede erfaringer med de unge på skolen, der tæller danske, men også elever fra bl.a. Chile, Kina og den Tjekkiske Republik.

Der var forskellige workshops såsom maleri og filosofi, og om aftenen blev det kinesiske nytår fejret.

Fredag den 23. februar stod et møde i Duborg-Skolens festsal med Seksmandsudvalget fra Christiansborg på programmet. (Det er Seksmandsudvalget, der står for fordeling og administration af den danske stats tilskud på de ca. 400 mio. kr. til mindretalsarbejdet i Sydslesvig). Her blev projektet præsenteret, og udvalget fik en smagsprøve på de foredrag, vi holder, når vi er ude for at besøge de skoler, der har bedt om et ambassadørbesøg.

"Et rigtig godt initiativ!", var der enighed om.

Jeg tror, jeg taler på alle ambassadørernes vegne, når jeg siger, at det alt i alt har været et utroligt spændende år med gode nye oplevelser og spændende mennesker. Vi har ikke kun fået styr på, hvordan mindretallet og Sydslesvigs historie hænger sammen, men er også blevet mere klar over, hvem vi selv er og føler os som. Noget, vi ellers ikke har tænkt så meget over før nu. Dansker? Tysker? Sydslesviger?

Ida Sørensen går i 12. årgang på Duborg-Skolen 

 

  Ligestilling. Sydslesvigsk Vælgerforenings gruppeformand i landdagen, Anke Spoorendonk, advarer imod offermentalitet og sortmaleri i forbindelse med Skoleforeningens skrantende økonomi. 

FLENSBORG. SSWs gruppeformand i den slesvig-holstenske landdag, Anke Spoorendonk, er glad for, at Skoleforeningens fællesråd - omend med en vis skepsis - har vist tillid til mindretalspartiet ved at udskyde de planlagte skolelukninger indtil 2008.
- Det giver os ro og tid til at få nogle løse ender til at nå sammen, siger Anke Spoorendonk. Hun henviser især til den kommende skolelov i Slesvig-Holsten, der skal til førstebehandling i landdagen i september. 
SSW satser nemlig ikke kun på at få lovsikret ligestillingen af de danske elevbefordringstilskud - alene det ville være en historisk begivenhed - men også på at flytte ansvaret fra kommuner og amter over til delstatsregeringen. 
En række fællesrådsmedlemmer satte forleden direkte spørgsmålstegn ved, om SSW trækker Skoleforeningens økonomi ud på alt for tynd is ved at opbygge en form for optimisme ud fra en vag hensigtserklæring fra ministerpræsident Peter Harry Carstensen (CDU): "Vi vil velvilligt undersøge sagen". 
- Det gælder immervæk fremtiden for to skoler i Sydslesvig, lød det skeptisk fra fællesrådets talerstol. 
- Det har intet med optimisme at gøre. SSW har også et ansvar for at handle. Vi kan selvfølgelig ikke udstede garantier for succes. Det kan godt være, det hele mislykkes, og der så alligevel må lukkes skoler. Det bliver hverken let eller morsomt at forhandle det her på plads. Men hvis man ikke er parat til at trække det seje læs, så må man holde op med at beskæftige sig med politik, siger Anke Spoorendonk.
- Vi har i mindretallet en vis tendens til at opfatte os selv som ofre og ikke som aktører. Men vi er nødt til at tage os selv alvorligt. Det handler ikke om, hvorvidt "de andre" vil os noget ondt. Vi må tage vor skæbne i egen hånd, siger Anke Spoorendonk. 
Per Dittrich

  Spærregrænse. Dommere i Slesvig afviser, at udtalelsen mod SSWs fritagelse for spærregrænsen blot seks uger inden landdagsvalget skyldes en skjult dagsorden eller indblanding i valgkampen.

SLESVIG. - Overforvaltningsretten (OVG) har bevidst skyndt sig at genbehandle klagen mod delstatens valglov og fremlægge den påny for Forbundsforfatningsdomstolen i Karlsruhe. Dermed vil vi give forfatningsdommerne mulighed for at træffe en afgørelse inden landdagsvalget i Slesvig-Holsten den 20. februar.

Det siger talsmanden for OVG i Slesvig, Manfred Voswinkel, til Flensborg Avis

- Vi er ikke kun i tvivl men faktisk overbevist om, at SSWs fritagelse for spærregrænsen er i strid med forfatningen, fordi partiet kan vælges i hele delstaten. Da vi ikke har en egen forfatningsdomstol i delstaten, må Forbundsforfatningsdomstolen i Karlsruhe behandle sagen, forklarer Voswinkel.

Han afviser, at travlheden i Slesvig skyldes en skjult dagsorden eller et forsøg på at påvirke valgkampen til ulempe for SSW. Samtidig medgiver han, at der realistisk set næppe kan regnes med en afklaring inden valget.

- Domstolen i Karlsruhe har brugt to år på at behandle vor første henvendelse. Derfor er det usandsynligt, at der nu tages stilling til sagen i løbet af seks uger. Desværre har det tidligere vist sig, at Slesvig-Holstens problemer ikke møder særlig interesse i Karlsruhe, siger Manfred Voswinkel

Ifølge talsmanden har dommerne i Slesvig nu gjort deres til, at der teoretisk set kan træffes en hurtig afgørelse.

Ikke vort ansvar             

- Om Karlsruhe gør det eller ej, er ikke vort ansvar, siger Voswinkel. Han lægger ikke skjul på, at der er visse gnidninger mellem Slesvig og Karlsruhe, men afviser, at SSW er offer i de to domstoles interne kontroverser.

- Jeg kan forstå, at SSW mener, at tidspunktet for vor beslutning ikke gavner partiet kort før valget. Jeg kan dog ikke følge kritikken mod hastigheden eller pressemeddelelsen omkring vor beslutning, understreger talsmanden for Overforvaltningsretten i Slesvig.

Han understreger, at den private klage, som danner grundlag for sagen, gælder landdagsvalget i 2000.

Uafhængig af tidspunktet for og indholdet af afgørelsen er det ifølge Voswinkel udelukket, at valget den 20. februar i år kan erklæres ugyldigt. Selv om det skulle ende med, at Karlsruhe giver dommerne i Slesvig ret og kræver en ny valglov i delstaten, vil det først gælde for det næste landdagsvalg i 2010.

Raning Krueger

  Økonomi. Skoleforeningens fællesråd har droppet de planlagte lukninger af skolerne i Jaruplund og Ladelund og har dermed lagt et kæmpe ansvar over på Sydslesvigsk Vælgerforening. 

HARRESLEV. Nystadens Børnehave i Flensborg lukkes, Gulde Danske Skole sammenlægges med Kaj Munk-Skolen i Kappel, og både Ladelund-Tinningsted og Jaruplund Danske Skole er reddet.
Det er resultatet af det tredje og indtil videre sidste ekstraordinære fællesrådsmøde i forbindelse med skole- og børnehavelukninger i Harreslev Danske Skole torsdag aften. 
Fællesrådet har - trods en udbredt skepsis, som det fremgik under de fem timers debat - godkendt alle styrelsens forslag til en midlertidig løsning af krisen. Det omfatter også et enstemmigt ja til styrelsens budget 2006, der modsat alle tidligere bekymringer nu ender på et harmløst nul.
Et mindre minus
Dansk Skoleforening for Sydslesvig står nu tilbage med at skulle finansiere, som skoledirektør Anders Molt Ipsen udtrykker det, et "overskueligt" minus i størrelsesordenen 200.000 euro i 2007 og 2008 som følge af, at man nu vil fortsætte driften af skolerne i Jaruplund og Ladelund. 
Det helt store ansvar ligger således nu hos SSW. Skoleforeningens styrelse anbefalede immervæk kun fællesrådet at tage de to lukningstruede skoler af dagsordenen, fordi SSW forventer at kunne overbevise politikerne i Kiel om at lovsikre ligestillingen på elevbefordringsområdet i forbindelse med den ny skolelov, der skal træde i kraft i 2008. 
- Hvis ikke de penge kommer i 2008, kommer der en ny sparerunde, advarede Skoleforeningens næstformand, Per Gildberg, på fællesrådsmødet, og tilføjede til forundring for de mange i salen: 
- Hvilket dog ikke automatisk betyder, at det bliver Ladelund og Jaruplund, der må lukke.
Det betyder nemlig, at lukningen af de to skoler ikke "kun", som SSW egentlig havde opfordret til, er udskudt til 2008, men åbenbart helt er taget af bordet. 
Per Dittrich

  Ny SSW-formand 

Landsmøde. Flemming Meyer kåret til ny formand for Sydslevsigsk Vælgerforening med 112 ud af 118 stemmer.

HUSUM. Sydslesvigsk Vælgerforening valgte i weekenden den 53-årige lærer Flemming Meyer til ny partiformand. 
Med 112 ja-stemmer blandt de fremmødte 118 delegerede fik Meyer et valg over al forventning. Han afløser Gerda Eichhorn, der efter 20 år i partiledelsen, deraf otte år som formand, ønskede at stoppe. 
Både den afgående og den ny formand blev hyldet med stående klapsalver. 
- Jeg er helt overvældet, og jeg vil prøve at leve op til de mange forventninger. Jeg vil være en synlig formand. Ikke kun i medierne, men især i distrikterne samt hos danske og frisiske organisationer, sagde en glad Flemming Meyer efter valget.
Han lovede stor samarbejdsvilje og opfordrede de danske sydslesvigere og friserne til at invitere ham til møder og til at gøre brug af SSWs landsformand for at løse problemer i fællesskab. Samtidig bebudede Meyer en profileret og offensiv SSW-kurs på nogle mærkesager.
- Vi må komme videre med ligestillingen af mindretallene. Når Egernførdes SPD-borgmester nægter de danske børnehaver ligebehandling med den begrundelse, at byen ikke skal aflaste den danske stat, så har SPD i Slesvig-Holsten et problem med sin mindretalspolitik.
- Og når CDU-flertallet i Rendsborg-Egernførde amtsråd vil sløjfe kørselstilskuddet til de danske skoleelever, så sætter det spørgsmålstegn ved de konservatives mindretalspolitik. Det er ikke lokale, men hele delstatens problemer. Vi bør fremover gå efter hovederne i de tyske partier, sagde Flemming Meyer.
Desuden nævnte han behovet for en ægte kommunalreform og en regional- og erhvervspolitik, der sikrer, at sydslesvigere kan blive i deres hjemstavn.
Traditionen tro kom SSW ikke med en anbefaling til forbundsdagsvalget. I en resolution blev partiets 52.000 vælgere til gengæld opfordret til at måle de tyske partier på deres udsagn om mindretallens ligestilling, støtten til Sydslesvig, en sikring af velfærdsstaten samt styrkelsen af det kommunale selvstyre. Raning Krueger 

  Stolte af resultatet

Fælles artikel af forbundskansler Gerhard Schröder og statsminister Anders Fogh Rasmussen i anledning af 50-året for København-Bonn erklæringerne.

Mange grænser i Europa er blevet til som følge af blodige krige. Den dansk-tyske grænse skiller sig ud ved at være en af de få grænser, som er fastlagt demokratisk.

To folkeafstemninger i Nord- og Sydslesvig i 1920 skabte en grænse, som respekterede både mindretal og stater. Men nogle tyskere kom fortsat til at bo på den nordlige side af grænsen, og nogle danskere kom til at bo syd for grænsen. Disse forhold medvirkede til at skabe spændinger - også i tiden efter 2. Verdenskrig. Der var naturlige ønsker om at måtte anvende sit eget sprog, bekende sig til sin egen kultur og få sin røst hørt i det politiske liv.

Den danske statsminister H.C. Hansen og den tyske forbundskansler Konrad Adenauer satte sig i 1954 for at finde en retfærdig ordning for mindretallene i grænselandet.

Fælles sikkerhedspolitiske interesser, internationalt samarbejde og tætte økonomiske forbindelser betød, at begge vore stater havde interesse i en bæredygtig løsning. Efter konstruktive forhandlinger blev Tyskland og Danmark enige om de ordninger, der gælder for mindretallene den dag i dag. De blev nedfældet i de epokegørende København-Bonn erklæ-ringer, der blev underskrevet i Bonn på denne dag den 29. marts for 50 år siden.

I erklæringerne sikres mindretallenes ret til at bekende sig til egen kultur og til at uddanne sig på og anvende eget sprog. Mindretallene blev endvidere sikret ret til politisk repræ-sentation.

H.C. Hansen og Konrad Adenauer var enige om, at der skulle være tale om politiske erklæringer. Skiftende regeringer og mindretallene har siden vist vilje til at gennemføre er-klæringerne i den ånd, som de blev skrevet i.

Vi er stolte af resultatet. I 50 år har København-Bonn erklæringerne skabt en vigtig del af rammerne for udviklingen af venskabelige forbindelser mellem Danmark og Tyskland. Vi er i dag nære handelspartnere, vore soldater står side om side i Afghanistan, og vi arbejder tæt sammen i en lang række internationale organisationer.

København-Bonn erklæ-ringerne virker i dag lige så relevante og brugbare, som da de blev skrevet for 50 år siden. De har givet inspiration til sikring af mindretalsrettigheder i EU. Rettigheder som lande, der stræber efter optagelse i EU, skal tilbyde deres mindretal.

Det kan virke paradoksalt, at medens grænserne i Europa forsvinder, styrkes nationalfølelsen hos mange. Grænseområdet mellem Danmark og Tyskland er et eksempel på, at nationale følelser, kultur og sprog kan bevares og udvikles i harmoni med det omgivende samfund. Og i harmoni med et fremvoksende og samlet Europa.

Grænsebommene er væk, men forskelle i love, skatteregler og sociale systemer kan fortsat virke hæmmende på den fri bevægelighed over vore grænser. Vi er derfor enige om sammen at arbejde for at fjerne de usynlige grænsebomme mellem vores lande.

Det er vores håb, at festlighederne i anledning af 50-året for København-Bonn erklæringerne kan være indledningen til et endnu tættere samarbejde mellem vore to stater og vore mindretal i grænselandet. (FlA)

 

  Mordtrusler mod Anke Spoorendonk

Kriminalitet. SSWs gruppeformand har påny fået tilbudt beskyttelse af politiet, efter at der blandt andet er indgået et brev fra en person, som truer med at "eliminere" hende.

FLENSBORG. Da Sydslesvigsk Vælgerforening i aftes afholdt ekstraordinært hovedudvalgsmøde for at klargøre partiets stilling i regeringsforhandlingerne, skete det under politibeskyttelse.

To betjente var stationeret inde i Dansk Centralbibliotek, og det formodes, at andre i civil holdt øje med bygningen udefra.

Baggrunden var de mange trusler, som i de seneste dage er blevet fremsat specielt mod partiets gruppeformand i landdagen, Anke Spoorendonk.

I et af brevene truer en person, som selvfølgelig ikke har underskrevet brevet, med at dræbe hende.

- Hvis De som SSWs ansvarlige sørger for, at den rød-grønne koalition kan fortsætte, vil De blive elimineret. Hverken SPD eller Landeskriminalamt vil kunne hjælpe Dem, står der i brevet.

Anke Spoorendonk åbnede det tilfældigt, da tv-stationen N3 i går var på besøg hos partiet, og hendes første reaktion var:

- Det må være en galning.

Samme holdning har de betjente, som i går var sendt ud for at beskytte SSWerne, men politiet tager situationen alvorligt nok til, at Anke Spoorendonk nu har fået tilbudt en speciel personbeskyttelse. Det vil sige, at politibetjente følger hende overalt.

Anke Spoorendonk har hidtil sagt nej tak til en sådan beskyttelse, men i lyset af det seneste brev er det muligt, at hun tager sagen op til en ny vurdering.

Jens Nygaard og Raning Krueger

  Fond ser gerne mindretal på ny skole SLESVIG.

Skoleforeningen lukker gerne dørene til sine skoler op for for at stille lokaler til rådighed mindretallets øvrige institutioner . Det gælder også på det ny gymnasium i Slesvig.

Det har Skoleforeningens direktør, Anders Molt Ipsen, givet udtryk for over for avisen. Med denne holdning er han også i fuld overensstemmelse med

A. P. Møller og Hustru Chastine McKinley Møllers Fond, som kvit og frit stiller det kæmpestore millionbyggeri til rådighed for Dansk Skoleforening for Sydslesvig.

Fonden ønsker med sin gave, der består af en fællesskole med gymnasial overbygning, først og fremmest at tilgodese skoleformål i Sydslesvig.

- Opfyldelsen af andre formål i dansk foreningsregi må være underordnet dette primære sigte. Når dette er sagt - og understreget - har vi ingen indvendinger mod, at skolens lokaler bliver anvendt til andre af mindretallets aktiviteter. Tværtimod, siger Ove Hornby, direktør for fonden.

Den kommende skole på Friheden får et grundareal på 6000 kvadratmeter. I alt kommer bygningen til at rumme ca. 15.000 etagemeter.   Anker Simonsen

 

  Det nye gymnasium bliver flot

FLENSBORG. Både Dansk Skoleforening og "A.P. Møller og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond til almene Formaal" har nu godkendt skitsen til et nyt dansk gymnasium i Slesvig. Gymnasiet bliver skænket af fonden.
Det er arkitektfirmaet C.F. Møller, der har lavet skitsen af skolen, som vil komme til at ligge, hvor tidligere kasernen Auf der Freiheit var. 
- Skolen vil få en meget fin arkitektonisk komposition med flot beliggenhed, klare linjer og en særdeles funktionel opbygning, siger Skoleforeningens direktør, Anders Molt Ipsen.
Der er tale om en fællesskole med plads til 625 elever og gymnasie-overbygning. Bygningen kan sikkert tages i brug i skoleåret 2008/2009. (FlA)

 

  Livsnerven i mindretallet

Tak for kronikken i onsdags om skolerne, Anke Spoorendonk. Et meget langt stykke ad vejen er jeg enig med dig. Men jeg har også en lille kommentar til den.
"Skolerne er livsnerven" skriver du. Men, nej, det er de egentlig ikke. 
Livsnerven i mindretallet er de elever, der går i skolerne, det er forældrene til de elever, der går i skolerne, og det er ikke mindst de tidligere elever, der har gået i skolerne.
Det lyder måske som lidt som en påstand, så jeg vil gerne uddybe den.
Gennem mere end 30 år har jeg været ansat i Dansk Skoleforening for Sydslesvig, og jeg har gennem årene haft kontakt med rigtigt mange elever.
De fleste af dem har vist været godt tilfredse med at gå i skolen, og de kommer da også somme tider og besøger os. Men hvert år, når vi har sagt farvel til et hold, har jeg om nogle af dem tænkt, at ham eller hende ser vi da ikke mere til. De har "skummet fløden" og taget imod "gratis" danske ydelser i skolen og sagt farvel uden at drømme om at yde noget til gengæld for skolegangen.
Sådan har det også været i nogle tilfælde.
Møder mange igen
Men det, som har slået mig gennem årene, er nu alligevel, hvor mange af mine (tidligere) elever jeg er stødt på i lokalsamfundet uden for skolen.
For at begynde med eleverne. Kig i f.eks. den danske gymnastikforening DANs program og se, hvor mange af instruktørerne, der stadig går i skole, eller se hvor mange af dem, der er spejderledere eller medlemmer af musikgrupper eller noget helt andet.
Går vi så til forældrene, så er de jo - for blot at nævne et meget vigtigt område - medlemmer af skolerne samarbejdsråd. Det er de selvfølgelig ikke allesammen, men uden dem kunne Skoleforeningen slet ikke fungere. Andre forældre deltager i sportsklubber under Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger eller de synger i Torsdagskoret.
Og så er der de tidligere elever.
Flere generationer
Især de seneste eks-syv år har jeg hver gang, jeg har fået en ny klasse på skolen, oplevet, at en eller flere elever er kommet hen og har sagt: "Hej, jeg skal hilse dig fra min mor eller min far". 
I nogle tilfælde kender jeg umiddelbart forældrene og har haft kontakt med dem gennem tiden, men i andre tilfælde har de måske skiftet navn, så min hukommelse skal friskes op; men det er nu altid dejligt at få en hilsen fra dem.
Det sker også, at jeg er stødt på tidligere elever, når de har fået deres børn døbt i vores kirke.
Mine tidligere elever dukker også op som kolleger både på vores skole og på andre skoler i Sydslesvig.
Når jeg går ud og køber ind, støder jeg på mine gamle elever som ansatte i forretninger og får som regel en hyggelig snak med dem.Og når jeg går ind til mobiltelefonforhandleren, er det særlig dejligt at møde en gammel elev, der kan betjene mig på dansk, for jeg har ikke en pind forstand på mobiltelefoner - i øvrigt heller ikke på dansk!
De er over alt 
Jeg kan også gå på apoteket hos en tidligere elev eller til tandlæge.
Somme tider står der i avisen om nogle kommunale problemer, der dukker op langt væk fra Flensborg, og som jeg ikke har fulgt med i. Men så står der pludselig navnet på en af mine tidligere elever, der står som en af de SSW-politikere, der er med til at løse - eller ikke løse - problemerne.
I sommer lagde jeg også mærke til, at tidligere elever var med til at arrangere "Cultures in Dialogue" for Grænseforeningen her i grænselandet.
Nogle gange bliver jeg overrasket over at møde dem i lokalsamfundet og også over de sammenhænge, jeg møder dem i, for jeg havde måske regnet dem til dem, der bare var forsvundet ud af mindretallet.
Men så dukker de alligevel op i alle deres forskellige, lokale sammenhænge.
De hører til her
Det kan godt være, at nogle af vores tidligere elev kommer langt rundt i den store verden som f.eks. Kerrin Linde, der blev fotograferet sammen med daværende kansler Gerhard Schröder eller Inka Ziegel, hvis maleri hænger på den danske ambassade i Berlin. Og hvor er det dejligt for dem.
Men pointen i at fortælle om alle mine møder med tidligere elever i de mange sammenhænge her i Sydslesvig er at fremhæve, dels at der er rigtig mange af dem, dels at de ikke er der, fordi de synes, de skylder mindretallet noget.
Men de er der fordi de selvfølgelig i deres funktioner som forældre til nuværende elever, som politikere, som ansatte m.m. hører til her. 
Og det er dem, der er livsnerven i mindretallet.
Lone Anker Jakobsen er lektor på Duborg-Skolen

  Festdag. Glade miner og mange lykønskninger, men også en del bekymringer prægede rejsegildet i Læk i går.

LÆK. Blå himmel og masser af røde og hvide luftballoner, der stille svæver op i de højere sfærer - en bedre start kan en ny skole næppe ønske sig.
I går holdt de rejsegilde på Læk Danske Skole, og en glad skoleinspektør kunne præsentere den færdige råbygning, der fra næste skoleår skal rumme fællesskolen for Sydtønder Amt.
- Vi kan egentlig kun ønske os selv tillykke med dette storartede resultat, sagde Svend Johannsen.
Det var Lis Eick-Rühmann fra Skoleforeningens tekniske afdeling enig i:
- En stor og flot bygning, der svarer til udfordringerne i det 21. århundrede, lød hendes vurdering.
Sabine Brix-Steensen fra samarbejdsrådet overbragte sin hilsen på rim:
- Vi glæder os til denne bygning - til snavs og støv og klasseflytning.
Læks borgmester, Michael Tatsch, overrakte en lille check til skolen og gratulerede den danske skole til sin "vellykkede nybygning".
Solidaritet med skolen i Ladelund
Men der blandede sig også lidt bekymringer i al den glæde.
- På den ene side er vi godt tilfredse med, at vi nu endelig får en videregående skole i Sydtønder Amt, så vore børn ikke længere skal bruge op til to timer på at komme i skole. På den anden side er vi bekymret for Ladelund-Tinningsted Danske Skole, der er lukningstruet, sagde Jytte Andresen fra Viddingsherreds Danske Skole i Nykirke på sine skoleinspektør-kollegers vegne.
Hun appellerede til regeringen i Kiel om at gribe ind:
- Det er her, den CDU-ledede regering får sin chance, sagde Jytte Andresen.
Tilbage til Læk Danske Skole, der muligvis også skal overtage eleverne fra Ladelund-Tinningsted. 
Læks nye tilbygning er på to etager på 1200 kvadratmeter hver. I stueetagen skal bygningen, der ligger på den gamle idrætsplads, huse faglokaler til fysik, kemi, biologi, hjemkundskab, biblioteket og et skolekøkken, der laver mad til eleverne. Oppe på første sal bliver der plads til 11 klasselokaler.
Fællesskolen er allerede begyndt
Men der er også behov for mere plads på skolen, der er ved at opbygge en fællesskole med ti årgange. Efter sommerferien begyndte som første skridt to 7. klasser, og i 2008 skal skolen efter planen være nået op til tiende årgang.
I øjeblikket har Læk ca. 150 elever, men om tre år vil antallet formentlig være fordoblet til i alt 300 elever.
Skolens nybygning tages i brug med begyndelsen af næste skoleår, altså i august 2006. Bygningen kommer til at koste omkring fem millioner euro. 
Holger Johannsen

  Udhulede principper

REEL MINDRETALSPOLITIK eller ligestilling betyder ikke nødvendigvis, at mindretal favoriseres økonomisk af delstat, amter og kommuner. Men det indebærer en forholdsmæssig ligelig fordeling af tilskud mellem flertalsbefolkningens og mindretalsbefolkningens institutioner. Og denne forholdsmæssige fordeling bør være uafhængig af de aktuelle økonomiske rammebetingelser. Men desværre er der for tiden en voksende tendens til, at det sydslesvigske mindretal - i modstrid med den slesvig-holstenske forfatning - på det økonomiske plan skubbes til side i forhold til flertalsbefolkningen.

DET GÆLDER ikke alene eksemplet fra Rendsborg-Egernførde Amt, hvor CDU-flertallet siger nej til kørselstilskud til børn i danske skoler. Det kommer nu også til udtryk i den konservativ-socialdemokratiske delstatsregerings budgetudkast for 2006 og i delstatens tillægsbudget, som står til afstemning i dag. Her vil regeringen skære ti procent af de oprindeligt planlagte byggetilskud til Skoleforeningen - med deraf følgende konsekvenser for fællesskoleprojektet i Læk. Og det sker netop relativ kort tid efter, at der var politisk udsigt til større rimelighed i fordeling af både delstatens tilskud til de danske elever, deres befordring og til skoleanlæg.

I RENDSBORG-Egernførde Amt henvises der til, at det er delstatens opgave at opfylde skolelovens bestemmelser om at finansiere en tredjedel af elevkørslen. Men da det ikke er gennemført, appellerer Dansk Skoleforening helt naturligt til blandt andet det sydlige amts frivillige ydelser. Delstatsregeringen og amtet skubber dermed problemet frem og tilbage mellem hinanden, mens ingen af parterne påtager sig et ansvar for at realisere de ligestillingsprincipper, som man taler så meget om ved festlige lejligheder, og som nærmest overdøvede alle andre smukke taler under jubilæumsfestlighederne for Bonn-København erklæringerne for nylig.

KENDSGERNINGEN er imidlertid nu, at Kiel-regeringens finanslovsforslag for 2006 og især tillægsbudgettet for i år signalerer det stik modsatte af tilstræbt ligestilling. Og i den situation vender den store regeringskoalition ryggen til sin opgave som overordnet mindretalspolitisk inspirator for amter og kommuner. I sin yderste konsekvens kan det føre til, at frivillige ydelser til mindretallet fra amter og kommuner reduceres eller sløjfes med henvisning til delstatsregeringens brud på det højt besungne princip om at tilstræbe forholdsmæssig økonomisk ligestilling mellem tysk og dansk. Der må sidde politikere i den store regeringskoalition med en dårlig smag i munden i betragtning af nogle af deres tidligere mindretalspolitiske lovprisninger om ligestilling i det slesvig-holstenske mønstersamfund. BJARNE LØNBORG 

 

  A.P. Møller Fonden skænker det danske mindretal et nyt gymnasium

FLENSBORG/ KØBENHAVN.
Takket være en enestående gave fra "A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal" kan Dansk Skoleforening for Sydslesvig nu realisere en mangeårig drøm om at oprette yderligere et gymnasium for det danske mindretal i Sydslesvig.
Fondens formand, skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller, har i dag meddelt Skoleforeningen, at A.P. Møller Fonden er til sinds at finansiere opførelsen af en fællesskole med gymnasieoverbygning med plads til ca. 500 elever i Slesvig. Der bliver tale om fondens største enkeltprojekt i Sydslesvig.
Det hidtil eneste danske gymnasium i Sydslesvig, Duborg-Skolen i Flensborg, har nærmest uløselige pladsproblemer. Duborg-Skolen er normeret til 650 elever, men har for tiden ca. 1030, og gymnasiefrekvensen er stadig stigende.
- Gaven giver os mulighed for at få løst to meget presserende opgaver på én gang. Vi kan nu fremskynde etableringen af en ny fællesskole i Slesvig med en gymnasieoverbygning og samtidig råde bod på Duborg-Skolens pladsmangel, siger Skoleforeningens formand, Lone Schuldt, der er helt overvældet over meddelelsen om den storslåede gave.
Lone Schuldt tør endnu ikke tale om nogen fast tidshorisont, men håber, at gymnasiebyggeriet i Slesvig vil komme i gang hurtigst muligt.
Gaven kommer på et særdeles belejligt tidspunkt, da det danske skolevæsen i Sydslesvig er midt i en omfattende omstrukturering. Det tredelte skolesystem med geografisk adskilte hovedskoler, realskoler og gymnasium erstattes af fællesskoler, hvor de tre skolearter bliver integreret på samme overbygningsskole med niveaudelt undervisning på 7.-10. klassetrin. I Slesvig vil fællesskolen, som nu bliver doneret af A. P. Møller Fonden, også omfatte en gymnasieoverbygning for elever på 11.-13. årgang.
Eleverne fra Sydslesvigs sydlige, sydvestlige og sydøstlige vil især få gavn af et gymnasium i Slesvig, som vil gøre deres skolevej væsentlig kortere. En del skoler fra området har tidligere rettet henvendelse til Skoleforeningen med henblik på at få oprettet et gymnasium nummer to i Slesvig.

 

  Usynlig grænsebom skal væk

Bevægeligheden hen over den dansk-tyske grænse skal øges, siger de to landes regeringsledere i en fælles erklæring.

KØBENHAVN. - Grænsebommene er væk, men forskelle i love, skatteregler og sociale systemer kan fortsat virke hæmmende på den fri bevægelighed over vore grænser. Vi er derfor enige om sammen at arbejde for at fjerne de usynlige grænsebomme mellem vore lande.

Det siger den tyske kansler, Gerhard Schröder (SPD), og den danske statsminister, Anders Fogh Rasmussen (V), i en fælles erklæring. Den er udsendt i anledning af, at det i dag fejres, at det er 50 år siden, de såkaldte Bonn-København erklæringer blev underskrevet. De sikrede mindretallene på begge sider af grænsen retten til frit at vælge deres kultur og gav dem samtidig en lang række rettigheder.

- Vi er stolte af resultatet, skriver de to regeringsledere. De gør opmærksom på, at erklæringerne, som blev underskrevet i Bonn af H.C. Hansen (S) og Konrad Adenauer (CDU), ikke blot har været med til at sikre mindretallene.

- De har også skabt en vigtig del af rammerne for udviklingen af venskabelige forbindelser mellem Danmark og Tyskland. Vi er i dag nære handelspartnere, vore soldater står side om side i Afghanistan, og vi arbejder tæt sammen i en lang række internationale organisationer, skriver de to regeringschefer.

De mødes i dag i Sønderborg for at fejre erklæringernes jubilæum. (FlA)

 

  Tordner mod SSW

KIEL. Borgerlige politikere i FDP og især i CDU er ved at køre det helt store skyts frem for at forhindre, at SSW eventuelt tolererer en rød-grøn mindretalsregering i Slesvig-Holsten. Selv repræsentanter for den moderate fløj inden for de konservative nøjes ikke med politisk kritik. De sætter nu også spørgsmålstegn ved SSWs status og advarer mod antidanske stemninger og en belastning af mindretalsforholdene i grænselandet.

CDUs Heinz Maurus fra Nordfrisland advarer om, at mindretalspartiet er ved at sætte sin uafhængighed på spil, og at folk i Nordfrisland vil gå på barrikaderne, hvis SSW tolererer en rød-grøn mindretalsregering. Gruppeformand i landdagen, Martin Kayenburg, tvivler på SSWs moralske ret til at støtte en regering og taler om en belastning af forholdene i grænselandet. Mest forarget er tilsyneladende CDUs forbundsdagsmedlem, Wolfgang Börnsen, der hidtil har haft ry for at være mindretalsvenlig.

- Hvis mindretallet virkelig sørger for et flertal, bør det undersøges forfatningsretsligt. Her prøver SSW at få sit privilegium dobbelt betalt, siger Börnsen. Det har fået den afgående landdagspræsident, Heinz-Werner Arens (SPD), til at understrege, at SSW-mandaterne har samme politiske vægt som alle andre. Det tyske mindretal i Sønderjylland advarer ligeledes tyske politikere mod at rasle med sablen i en psykologisk krig mod SSW.                     

Raning Krueger

  Hjerteløst og fantasiløst

Det kan umiddelbart ligne en nytteløs protest, når det lille oppositionsparti i landdagen i Kiel, Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW), med sin partiformand, Flemming Meyer, i spidsen går til kamp mod det økonomisk, socialt og geografisk urimelige krav om mangedobling af forældrebetalingen til skolebuskørsel i delstaten. Bag vedtagelsen står jo et dominerende flertal i landdagen bestående af de to store regeringspartier, Socialdemokratiet (SPD) og det konservative CDU. Og beslutningen er en følge af, at regeringen i et forsøg på at sanere et hjørne af delstatens økonomi har foretaget en voldsom reduktion i finansudligningen til kommunerne. Og som kompensation har regeringen sagt til kommunerne, at de kan hente nogle af disse penge hjem ved at pålægge skolebørns forældre en mangedobling af egenbetaling til elevtransport.

Men trods den umiddelbare udsigtsløshed i SSWs aktion, har mindretalspartiets indlysende argumenter imod den kraftigt forøgede forældrebetaling vist sig at have betydelig gennemslagskraft. SSW har blandt andet fået opbakning fra en konservativ borgmester i Holsten, der opfordrer sine partifæller og socialdemokraterne i Kiel-regeringen til at trække betalingskravet tilbage. Ligeledes ulmer utilfredsheden langt ud over forældrekredsen. I Satrup Amtsdistrikt overvejes det, om de fire kommuner kan overtage den øgede forældrebetaling. Og så er det vel sandsynligt, at SPD og CDU vil blive præsenteret for en regning fra vælgerne som følge af beslutningen ved kommunalvalget næste år.

Når amternes sammenslutning, Landkreistag, arbejder med et forslag til amtsrådene (Kreise) i Slesvig-Holsten om ens regler for forældregebyrer og rabatregler for skolekørslen, er det al ære værd for at imødegå, at forældre på landet og socialt svage familier kommer til at bære en uforholdsmæssig stor del af byrden. Men det ændrer dog ikke ved, at det er utilstrækkeligt blot at justere i den uhensigtsmæssige regeringsbeslutning. De nye regler står i skærende kontrast til regeringspartiernes - og i særlig grad CDUs - stort proklamerede familiepolitik, der satser på at tilgodese især børnefamilier.

Det er både hjerteløst og fantasiløst, når den store koalition i Kiel vil vælte nogle af sine økonomiske problemer over på kommunerne med besked om, at kommunerne så bare kan sende regningerne videre til de børnefamilier, som CDUs og SPDs partifæller på forbundsplan i Berlin hævder at ville give bedre livsvilkår.

BJARNE LØNBORG 

 

Udstilling. De to museumsfolk Nis Hardt og Rene Rasmussen sender en appel til sydslesvigere og danskere nord for grænsen: Lån os noget, der kan være med til at fortælle mindretallets historie.

DANEVIRKE. Lige for tiden virker det, som om at Dannebrog og muslimske kvinders tørklæder ikke har ret meget med hinanden at gøre.
Men historikeren Rene Rasmussen drager en parallel. På Danevirke Museum ved Slesvig hænger bagklappen fra en gammel Opel Kadett 1.3 med klistermærker, der gør reklame for Sprogforeningen og Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig og det lille Dannebrog, der pryder så mange sydslesvigeres biler.
- Denne bagklap er en fantastisk museumsgenstand med en stor udsagnskraft. Den siger meget om identitet, for Dannebrog har her på mange måder den samme funktion som de tørklæder, mange muslimske kvinder bærer. Med klistermærkerne har denne bilist villet signalere, at han har en anden baggrund end flertallet. Vi ligner jo hinanden på det ydre i Sydslesvig. Det er svært alene på udseende at vurdere, om man er tysk eller medlem af det danske mindretal, siger Rene Rasmussen.
De kommende fire måneder er han midlertidigt ansat på Danevirke Museum for at lave en kronologisk udstilling om det danske mindretals historie. Udstillingen bliver permanent - og så alligevel ikke helt. For nok skal den vises fast på første sal i Danevirkegården, men udstillingsgenstandene skal løbende kunne skiftes ud. I første omgang er han dog på jagt efter noget at udstille.
Udstillingen skal vise:
- Mindretallets kamp for at opnå ret til at leve sit nationale liv uantastet og frit.
- Målet for mindretallets kamp. Var det en genforening med Danmark eller en dansk mindretals-tilværelse i et tysk Sydslesvig?
Den store udfordring er museumsgenstande. Museumsforeningen i Sydslesvig har ganske vist foretaget indsamlinger, men det er ikke blevet gjort systematisk. Derfor efterlyser Rene Rasmussen gemmer fra sydslesvigske hjem, skoler, kirker, foreninger til at kunne vise frem.
Platter og bordfaner
- Et dansk hjem i Sydslesvig indeholder genstande, som man ikke ser i et tysk hjem. Her kan være forskellige billeder eller genstande, som har givet hjemmet sit særlige danske præg: Platter med danske motiver, bordfaner, miniature-mindesten, billeder og relieffer er for os interessante, fordi de fortæller om hjemmets identifikation med Danmark og danskheden, siger Rene Rasmussen.
- Også det moderne danske foreningsliv i Sydslesvig kan illustreres ved genstande. Der må stå eller hænge en masse spændende ting ude omkring i forsamlingshusene, som vi meget gerne vil låne til vor udstilling, tilføjer han.
Danevirke Museum har allerede en samling, der giver et fingerpeg om, hvad museet leder efter. Den tæller blandt andet en smuk, men noget medtaget foreningsfane fra ungdomsforeningen Ydun fra 1877. St. Knudsgildet i Flensborg har udlånt en skydeskive fra kongeskydningen, et gevær, præmier i sølv og en bordfane.
- Sammen med fotos af Knudsbrødrene, et billede af Frederik den Syvende giver disse genstande et indtryk af gildelivet og af, hvordan det i St. Knudsgilde navnlig er respekten for og vedligeholdelsen af de gamle traditioner, der kendetegner gildets forankring i det danske i Sydslesvig, siger Rene Rasmussen.
Han har også taget kontakt til Borgerforeningen i Flensborg for at låne genstande, der kan sættes ind i udstillingens ramme om "det traditionelle danske liv i Sydslesvig".
På ønskelisten
- Skolen og kirken er meget vigtige institutioner i det danske mindretalsarbejde. Vi har fra skole- og kirkeliv et kateder, et mobilt knæfald samt forskellige genstande, der er blevet anvendt ved nadvergang. I en opstilling kan det fortælle om de små skolers funktion som danske kulturcentre.
- På de danske skoler udfoldede mindretalslivet sig: Til hverdag skole og om søndagen kirkerum. Vi vil meget gerne låne flere genstande, der har været anvendt i det danske skole- og kirkeliv i Sydslesvig gennem tiderne: Alt lige fra skolebøger til præstekjoler står på vor ønskeliste.
Trusselsbreve til 
Anke Spoorendonk
Meningen er, at udstillingen skal vise perioden helt fra 1864 til i dag. Derfor er et af de trusselsbreve, som Anke Spoorendonk modtog sidste år også velkommen på udstillingen, lyder det fra Danevirkegårdens leder, Nis Hardt. Han siger, at udstillingen ikke blot skal være sødsuppe. Den må gerne være både kritisk og selvkritisk.
- Også genstande, der kan vise det omgivende samfunds venlige eller uvenlige reaktioner på mindretallet eller som kan sætte det ind i en større ramme vil være interessante. Vi har en ide om at vise to dukker i dansk spejderuniform og tysk Hitler Jugend-uniform for at illustrere både det omgivende samfunds ensretning og det danske mindretals særstilling under nazisterne. Men foreløbig har vi ingen af delene, siger Nis Hardt.
Museet har til gengæld en række genstande, der er blevet anvendt af de danske vandrelærere: Tasker og kufferter med bøger og filmforevisningsapparater, som vandrelærere har haft fastspændt på cyklerne, når de drog rundt omkring i Sydslesvig som "rejsende i dansk kultur" og på denne måde kom ud i selv de fjerneste egne af Sydslesvig med foredrag, lysbilleder og film.
- Også biblioteket kom rundt med bøger og blade til mindretallets medlemmer. Man havde faktisk et lille bogskab, som kunne deponeres privat hos medlemmer af mindretallet, og som fortidens "bogbus" sørgede for at fylde op med dansk litteratur, fortæller Rene Rasmussen.
Til at føle på
Udstillingen skal være til at tage og føle på og ikke blot være plancher og montrer.
- Vi vil gerne kunne tilbyde små computerstationer undervejs på udstillingen, hvor gæsterne kan hente yderligere oplysninger om et bestemt tema og også gerne kunne tilbyde film- og lydklip, som kan aktiveres. Og for at man kan rigtig kan føle, man hopper tilbage i fortiden, vil vi indrette et afstemningslokale, som det har set ud i 1920 med sedler for Danmark og sedler for Tyskland. For slesvigerne satte jo ikke et kryds som i vor tids afstemninger. De tog en seddel fra det land, de gerne ville høre med til, siger Rene Rasmussen.
En anden ide er en søjle med national propaganda og afstemningsplakater fra 1920.
- Ironisk nok er perioden fra 1864 til 1920 den lettest at samle genstande fra. Det er straks sværere med nutiden, siger Rene Rasmussen og Nis Hardt næsten i kor.
Hans Christian Davidsen skriver


1864 - 1918
I en prolog på udstillingen knyttes an til de danske nordslesvigeres nationalitetskamp 1864-1918. De danske i Flensborg og omegn hørte med til den nordslesvigske bevægelse og stillede med flere af dens ledere: Gustav Johannsen og Jens Jessen, og det var her, Nordslesvigs betydeligste dagblad, Flensborg Avis, udkom. Byen var i 1867 overvejende dansk med et foreningsliv, hvis danskhed ikke så meget var knyttet til sproget som til troskaben mod den danske konge. Men i takt med byens modernisering og tiltagende tyskhed opstod der fra 1890 diskussion om, hvorvidt Flensborg fortsat kunne regnes med til det Nordslesvig, som i 1866 med Artikel 5 i Pragfreden havde fået løfte om at kunne stemme sig hjem til Danmark. Endnu var diskussionen rent teoretisk, for det kejserlige Tyskland var utilbøjeligt til at afstå så meget som en tomme af Nordslesvig eller Flensborg til Danmark.

1918 - 1920
Efter Tysklands nederlag i Første Verdenskrig defineredes Nordslesvig geografisk som første afstemningszone, hvis sydgrænse gik nord om Flensborg og syd om Tønder og som skulle stemme under et - en bloc. Flensborg udelukkedes fra første zone på grund af dens mange tysksindede indbyggere. Ved afstemningen den 10. februar 1920 blev der i første zone afgivet 75 procent danske og 25 procent tyske stemmer. I Sydslesvig argumenterede Danevirke-bevægelsen for, at alle slesvigere i grunden var danske, uanset deres aktuelle sindelag, og at Danmark derfor burde tage Slesvig ned til linjen Sli-Dannevirke-Tønning. Anden afstemningszone, Flensborg og Mellemslesvig, stemte sognevis den 14. marts 1920. Her blev der under et afgivet 80 procent tyske stemmer og 20 procent danske. I Flensborg blev der afgivet 25 procent danske stemmer.

1920 - 1933
Afstemningskampen havde mobiliseret mange tusinde i Flensborg og Mellemslesvig med danske sympatier. Men der var forskel på at rejse en folkestemning med et klart defineret mål, en genforening med Danmark, og at organisere og fastholde folk på en besværlig tilværelse som nationalt mindretal. Weimar-republikken gav bedre muligheder for at leve som nationalt mindretal end kejserriget, men det tog tid at tilkæmpe sig mindretalsrettigheder. Først i 1929 havde mindretallet opnået tilfredsstillende forhold. Der var rejst et net af foreninger, skoler og børnehaver. Der, hvor skolen ikke nåede ud, kom vandrelærerne. Mindretallet var i mellemtiden skrumpet ind til at udgøre et lille samfund i samfundet uden megen berøring med flertalsbefolkningen. Genforening som endemål for det nationale arbejde i Sydslesvig havde man måtte afsværge i 1928 til gengæld for økonomisk bistand fra et enigt Danmark. Men håbet levede endnu.

1933 - 1945
Hitlers magtovertagelse gjorde de folk hjemløse, der havde sat deres politiske tilhørsforhold til SPD eller KPD over deres nationale tilhørsforhold til danskheden. Mindretallet oplevede de første år vækst, men måtte være varsom med, hvem man optog. Lokalt i Slesvig-Holsten ville myndighederne sætte en stopper for tilgangen. Man indledte et økonomisk pres på fattige medlemmer af mindretallet og tvang flere til at melde sig ud af Den slesvigske Forening og tage deres børn ud af dansk skole. Målet var at afsnøre mindretallet fra tilgang og lade det uddø af sig selv. Af hensyn til det udenrigspolitiske forhold til Danmark udgjorde centralstyret i Berlin en modererende faktor, og det lykkedes at opnå lempelser i den almindelige ensretning. Soldatertjeneste slap mindretallet ikke for, og mange unge døde ved fronterne eller henslæbte år i russiske fangelejre. Tjenesten betragtedes som en pligt mod herbergstaten til gengæld for retten til danskhed i hjemstavnen.

1945 - 1955
Ved krigens slutning var der i Sydslesvig en forventning om at komme hjem til Danmark. Derfor var skuffelsen stor, da den danske regering i maj 1945 erklærede, at "grænsen ligger fast". I Sydslesvig var befolkningen kommet i nationalt opbrud, og tilgangen til Den slesvigske Forening var enorm. Medlemstallet steg fra ca. 4500 i 1945 til 70.000 i 1947. Flensborg havde ved kommunalvalgene i 1946 stemt mindretalsdanskeren I.C. Møller til posten som overborgmester. Der byggedes skoler over hele Sydslesvig, og elevtallet steg eksplosivt. Skolerne udviklede sig til danske kulturcentre. Målet for den danske bevægelse var en genforening med Danmark, men da Tyskland stabiliseredes 1948-1949, rykkede målet længere væk. Kiel-erklæringen, der tilstod mindretallet visse rettigheder, udstedtes i 1949, men i praksis forsøgte de slesvig-holstenske myndigheder at undertrykke den danske bevægelse. Fronterne i nationalitetskampen mellem dansk og tysk stivnede. Mindretallet begyndte at miste medlemmer, og der opstod uoverensstemmelser mellem den gamle mindretalsledelse og de mange "nydanske" om den politiske kurs: Hjemstavnsbevægelse eller Sydslesvig-hjem-bevægelse. 

1955 - 1985
Med underskrivelsen af København-Bonn-erklæringerne i 1955 normaliserede forholdene i grænselandet sig. De mange interimistiske barakskoler afløstes af moderne skolebyggeri, men frafald fra mindretallet førte til skolelukninger. 
Afspændingen mellem dansk og tysk fortsatte op til 1970erne. Mindretallets medlemstal var konstant nedadgående, og den politiske repræsentation i den slesvig-holstenske landdag var flere gange i fare. SSW redefinerede i 1970erne og 1980erne sig selv og fremstod som et progressivt regionalparti. Med denne politiske profil begyndte en tilvækst af stemmer fra flertalsbefolkningen.

1985 - 2005
Grænsekamp-generationen på begge sider begynder at gå på pension eller at uddø. Afspændingen mellem dansk og tysk tager til, navnlig fra slutningen af 1980erne. I 1995 giver det danske mindretal i Sydslesvig officielt afkald på genforeningskravet.
Mindretallet er anerkendt som en berigelse af landsdelen på alle planer, da landdagsvalget i 2005 giver ridser i glansbilledet og demonstrerer, at ligeberettigelse fortsat er en rettighed, der må kæmpes for. I samarbejde med det tyske mindretal i Nordslesvig bygger mindretallet bro mellem dansk og tysk, og det dansk-tyske grænseland promoveres som en mønsterregion, et eksempel til efterfølgelse for et Europa, hvis nationale mindretal efter murens fald i 1989 pludselig er blevet meget synlige.
Det danske mindretal er omkring 2000 mere åbent end nogensinde og oplever tilgang fra flertalsbefolkningen, der tiltrækkes af den nordiske profil og afslappethed. Dette indebærer dog en udvanding. Mange medlemmer af mindretallet definerer sig ikke længere som "danske", men som enten "sydslesvigere", en blandingsform mellem dansk og tysk eller som "tyske med danske sympatier".
Det er formentlig en naturlig følge af globaliseringen og den europæiske integration, medmindretallet stiller sig spørgsmålet, hvor dansk det ønsker at være.

  Skrub af I danskere! 

FLENSBORG. En flaske gennem ruden i Flensborghus i Nørregade og en skriftlig hilsen med ordene "Verpisst euch, ihr Dänen, nach Dänemark." Denne hadefulde hilsen mødte generalsekretær Jens A. Christiansen og hans medarbejdere i Flensborghus onsdag morgen, og selv om alle har taget situationen med ro, er sagen meldt til politiet, og ærgrelserne er store.
- Det er jo helt ude i hampen, når nogen finder på at gøre sådan noget i 2005. Det må være tegn på, at der åbenbart findes en sindsforstyrret person derude, som er gerningsmand til dette, siger Jens A. Christiansen. 
Han har før fået sedler med mindre pæne ord om danskerne ind gennem brevsprækken, men denne flaske med hilsen kastet gennem ruden i receptionen er dog topmålet. Politiet tager sig af sagen og oplyser, at man i forvejen holder bedre øje med en række bygninger, virksomheder og institutioner i byen. Et af de huse er Flensborghus. Tilla Rebsdorf 

  SPD lover aktiv mindretalspolitik

Mindretalspolitik. SPDs mindretalspolitiske talsmand, Rolf Fischer, bebuder en aktiv mindretalspolitik - uden dog at blive konkret.

KIEL. Selv om tolererings-aftalen om et mere fast politisk samarbejde mellem SSW og en rød-grøn mindretalsregering og de fremadrettede planer i mindretalspolitikken er brast, efter at en afviger torpederede en rød-grøn mindretalsregering, der på forhånd havde fået støtte fra SSW, bebuder SPDs landdagsgruppe en fortsat indsats for en aktiv mindretalspolitik.

- Debatterne op til tolereringsaftalen med SSW har understreget, at mindretalspolitik er mere end blot politik for eller med mindretallene. Selv om chancen foreløbig ikke kommer igen, bør vi, der går ind for en aktiv mindretalspolitik, fortsætte vort engagement.

Det skriver SPDs mindretals- og europapolitiske ordfører i landdagen, Rolf Fischer, i et åbent brev til SSWs Anke Spoorendonk.

Mindretalspolitik er langt mere end et af de såkaldte bløde politikområder, mener Fischer.

Dette politikområde er en udfordring for flertallet i parlamentet og i samfundet. Tolereringsaftalen havde været en chance for parlamentarismen og en opprioritering af den politiske kultur og af mindretalspolitikken, siger Rolf Fischer.

Selv om denne konstellation ifølge SPD-politikeren indenfor overskuelig tid næppe får en chance igen, så bør der fortsat ydes en indsats for en aktiv mindretalspolitik, understreger han.

- Denne politik vil vi arbejde videre på sammen med Jer i det danske mindretal, med friserne, med de tyske sinti og roma samt med det tyske mindretal i Danmark, understreger Fischer.

Det lykkedes avisen i de seneste dage ikke at få en uddybende kommentar om SPD konkrete mindretalspolitiske målsætninger. Bl.a. til spørgsmålet om, hvorvidt SPD fastholder krav fra tolereringsaftalen om ligestillingen af de danske mindretalsskoler, af den danske elevkørsel, genoprettelsen af friser-professoratet og fordoblingen af frisiskundervisningen i forhandlingerne om en stor koalition med CDU.

Intet konkret

Eller hvorvidt SPD agter at gøre brug af det fortsatte flertal på 35 mandater for SPD, De Grønne og SSW for at realisere disse mindretalspolitiske krav, selv om SPD skulle blive juniorpartner i en regering med det konservative CDU.

Rolf Fischer udsendte ellers i går endnu en presseerklæring om emnet mindretalspolitik, hvori han i anledning af 50-året for Bonn-København erklæringerne krævede at bevare stillingen som mindretalskommitteret i Kiel. På en række mindretalspolitiske spørgsmål fra avisen inden landdagsvalget havde CDU ellers ligesom alle andre partier svaret, at man agter at opretholde stillingen som mindrertalskommitterede.

Derimod ville de konservative som eneste parti ikke lægge sig fast på, om partiet går ind for at realisere den fælles anbefaling fra Simonis-regeringen og Skoleforeningen om en trinvis ligestilling af det danske sko-levæsen med de offentlige tyske skoler.  

Raning Krueger

  Blot en udenlandsk avis

Portostøtte. En mindretalsavis, nej! Flensborg Avis er bare en tysk avis, der gerne vil sælge aviser i Danmark.

FLENSBORG. 750.000 kroner strøget af 2007-tilskudskronerne.

Det var, hvad Flensborg Avis fik brev om 11 dage inden årsskiftet.

Penge, som avisen hidtil har fået som hjælp til at sende avisen ud til abonnenterne.

Det har fået Dansk Folkepartis Søren Krarup, der sidder i Folketingets Seksmandsudvalg - udvalget, der har Sydslesvig som sit ansvarsområde - til at stille følgende spørgsmål til kulturminister Brian Mikkelsen:

"Er kulturministeren ikke enig i, at det er uacceptabelt, at det danske mindretals avis i Sydslesvig, Flensborg Avis, ikke modtager denne portostøtte, når mindretalsaviser i Danmark, f.eks. Der Nordschleswiger, modtager denne portostøtte, der er beregnet til at hjælpe mindretalsaviser, og vil ministeren bidrage til at omgøre en sådan urimelighed?"

Kulturministeren skal svare på spørgsmålet i morgen.

- Uacceptabelt, kalder socialdemokraten Frode Sørensen beslutningen om ikke at yde Flensborg Avis distributionsstøtte efter reglerne om mindretalsaviser. Han sidder ligesom Søren Krarup i Folketingets Seksmandsudvalg.

Ligesom de radikales Bente Dahl, der forleden sagde det samme om den manglende støtte til distribution, så er Frode Sørensen uforstående over for, at det bevilgende udvalg ikke har bevilget Flensborg Avis samme ekstra-tilskud som Der Nordschleswiger og dermed samme tilskud, som avisen plejer at få.

Flensborg Avis har klaget over afgørelsen til det udvalg under Biblioteksstyrelsen, der fordeler pengene, men fik afslag med besked om, at der ifølge den officielle definition kun findes ét mindretal i Danmark, det tyske. Derfor kan Flensborg Avis ikke få samme støttekroner.

- Den danske stat yder støtte til Flensborg Avis. Derfor må man finde en måde at løse problemet på, siger Frode Sørensen og tilføjer, at han er skuffet over dagbladenes brancheforening, som han mener burde have taget problemet op meget tidligere og gjort udvalget opmærksom på den særlige status, som Flensborg Avis har.

- Danske Dagblades Forening har ikke været sit kontingent værd i denne sag, erklærer Frode Sørensen.

Heri er foreningens administrerende direktør, Ebbe Dal, uenig.

- Vi har ikke sovet i timen, men EUs regler er fulgt. Der er kun ét mindretal i Danmark. Teknisk set er Flensborg Avis en avis fra et fremmed land, der gerne vil sælge aviser i Danmark, siger han og beklager samtidig, at avisen mister næsten halvdelen af det distributions-tilskud, den hidtil har fået.

- Det har ikke været muligt at skabe en tilstand, der gør det lovmæssigt muligt at få Flensborg Avis med i supplements-puljen under tilskudsordningen, siger direktøren. Han fortæller, at mens tilskuddet tidligere blev givet som portostøtte, så er der nu lavet en dagbladspulje, som aviserne kan søge. Det har betydet store omfordelinger af tilskuddene, og de store aviser har mistet store tilskud, ligesom Flensborg Avis har, siger Ebbe dal. Annelise Mølvig

Præcisering

FLENSBORG. Kulturministeriet har sat Biblioteksstyrelsen til at forvalte det, der tidligere hed portostøtten, men i dag hedder Dagbladspuljen. Biblioteksstyrelsen har videreuddelegeret opgaven til et udvalg, der er selvstyrende. Formanden er professor dr. jur. Peter Blume fra Retsvidenskabeligt Institut. Klager over udvalgets afgørelser skal stiles til udvalget selv. Dermed ligger såvel afgørelsen som klager over udvalgets afgørelser på samme bord. (FlA)

 

  Kongeligt besøg. Forsinkelse i Kiel blev mere end indhentet under kronprinsparrets ophold på Danevirke og på Gottorp Slot.

SLESVIG. Næsten et kvarter tidligere end forventet stoppede en kortege af biler ud for Danevirke Museum. Fulgt af ministerpræsident Peter Harry Carstensen (CDU) og en stime af sikkerhedsfolk steg kronprinsesse Mary og kronprins Frederik ud for at besøget museet og Valdemarsmuren.
De blev mødt af en skov af Dannebrog, som blev svunget af omkring et par hundrede børn og voksne. Børn fra Slesvig Fritidshjem havde desuden medbragt institutionens flag, som de havde hængt op på den snor, der skilte tilskuerne fra den røde løber og vejen ud til Valdemarsmuren.
Ved den røde løber ventede også Sissel Pauls med en buket blomster til kronprinsesse Mary, der satte sig på hug og vekslede et par ord med den snart seksårige pige, der går i Ansgar Børnehaven i Slesvig.
Våd stig
Derfra gik turen med museumsleder Nis Hardt som fører ud til Valdemarsmuren, som også dronning Margrethe beså under sit besøg for knap to år siden.
Nogle steder var stien på grund af regnbyger blevet lidt glat. Mens kronprinsen en enkelt gang var ved at snuble, imponerede kronprinsesse Mary ved at klare turen uden at vakle i sine moderigtige støvler med meget høj, spinkel hæl.
På museet modtog Dieter Küssner, formand for Sydslesvigsk Forening, kronprinsparret og gav i en tale udtryk for sin glæde over besøget. Til minde om besøget overrakte han parret hver sit eksemplar af en bog om H.C. Andersens besøg i det daværende hertugdømme Slesvig.
Nis Hardt fortalte kronprinsesse Mary om arbejdet med at genskabe fæstningsværket Danevirke i 1861-63. Hun lyttede opmærksomt og stillede flere uddybende spørgsmål.
Kronprins Frederik kendte på forhånd hele historien. Så han studerede med stor interesse fotografierne fra den tid. På et tidspunkt satte han sig på hug for nærmere at studere en detalje.
60 års fødselsdag
Peter Harry Carstensen lyttede med. Da Nis Hardt var færdig, bemærkede ministerpræsidenten, at han snart fylder 60 år.
- Min generation er den første, der når at blive 60 år uden at have oplevet en krig, sagde han.
Inden kronprinsparret forlod Danevirke, skrev de sig ind i museets gæstebog. Dernæst gik turen videre til Gottorp Slot.
Anker Simonsen

 

  TYSKE POLITIKERE i kommuner, amter og i Kiel behandler de 5761 danske skoleelever i Sydslesvig dårligere end eleverne i de offentlige tyske skoler.

Ligestillingen, som daværende SSW-landdagsmand Karl Otto Meyer fik for-handlet sig frem til, blev som bekendt i 1997 sat ud af kraft af den rød-grønne delstatsregering. Derved har Kiel snydt Skoleforeningen for seks millioner euro i tilskud.
DERTIL kommer yderligere nedskæringer i Kiel og CDU-flertallets planer i amterne om at sløjfe eller reducere tilskuddene til den danske elevkørsel, som Kiel heller ikke har fået ordnet. Det er baggrunden for, at der nu må drøftes lukninger af danske børnehaver og skoler - og det er mild sagt en skandaløs tysk mindretalspolitik i 50-året for Bonn-København erklæringerne!
IKKE NOK MED, at de danske elever åbenbart er mindre værd for flertalspolitikerne end deres tyske kammerater. En ny undersøgelse viser, at de faktiske udgifter pr. elev på de offentlige tyske skoler ligger op til 25 procent højere, end undervisningsministeriets statistikker viser. Og Kiels officielle statistik danner altså grundlag for beregningen af tilskuddene til eleverne på de danske mindretalsskoler og på de tyske privatskoler. Undersøgelsen fra Steinbeis-instituttet tager også hensyn til omkostninger til videreuddannelse, støtte- og pensionsbidrag, skolernes vedligeholdelse og værdi på boligmarkedet.
UDGIFTER, som det offentlige må betale for de offentlige tyske skoler, men som altså ikke indgår i Kiels grundlag for beregningen af elevtilskuddene til de danske skoler. De må bekoste de samme udgifter og langt mere til, men de bliver faktisk snydt dobbelt ved den nuværende tilskudspolitik. At undersøgelsen blev foretaget på initiativ af tyske private skoleforeninger, der med Steiner- eller Waldorf-folkene i spidsen gerne vil koble sig på Skoleforeningens krav, gør den ikke mindre tankevækkende.
DELSTATEN sparer hvert år op til 20 millioner euro i udgifter til de tyske privatskoler og til de danske mindretalsskoler. Steiner-skolerne kan dog ikke sammenlignes med de danske skoler, der bør have status som og ligestilles med de offentlige tyske skoler. Det samme gælder i øvrigt for de tyske mindretalsskoler i Sønderjylland, som trues af spareplaner for kørselstilskuddene til private skoler. Her er Danmark desværre ved at danne/følge et dårligt eksempel.
TYSKE politikere og embedsmænd i Kiel må have sovet i timen, da den stod på regning, retfærdighed og mindretalspolitik. Hele det danske mindretal bør få dem til at lave deres lektier. "Hyggelige danskere" bør hverken være offerlam eller lemminger. 
RANING KRUEGER

  Beregninger af elevomkostninger i Slesvig-Holsten viser, at flertalstyske skoler koster meget mere, end delstatsregeringen vil være ved.

KIEL. Undervisningsministeriet i Kiel har reageret afvisende på en undersøgelse af, hvad det koster at sende et barn i skole i Slesvig-Holsten. Steinbeis-Instituttet i Heidenheim har nemlig regnet ud, at de gennemsnitlige elevomkostninger i den nordlige delstat er vurderet alt for lavt. Instituttets beregninger ligger på forskellige skoleområder væsentligt over de beregninger fra del-statsrevisionen, som regeringen støtter sig til.
De nye tal er ubehagelig viden for delstatsregeringen, fordi den beregner tilskuddene til private skoler - det er blandt andet danske og Steiner skoler - ud fra, hvad de gennemsnitlige omkostninger i den offentlige tyske skole er. Steinbeis har fundet fundet frem til, at det koster 4404 euro om året at sende en elev i grundskole og 4990 euro for en hovedskole-elev, mens delstatens egne tal er henholdsvis 3600 euro og 4700 euro. I alt har man gennemsnitligt betalt omkostninger for de to elevgrupper på 3900 euro, og det er væsentligt under tallene i den ny beregning.
Ifølge instituttet fra Heidenheim koster en slesvig-holstensk gymnsieelev 6869 euro om året og en realskoleelev 6023 euro årligt, mens de officielle ministerielle tal er henholdsvis 5500 og 4400 euro om året. Instituttet har undersøgt 330 skoler med i alt 100.000 elever svarende til 30 procent af alle slesvig-holstenske skoleelever. 11 byer inklusive Kiel, Husum og Flensborg er omfattet af undersøgelsen. Den har iberegnet pensions- og efteruddannelses-omkostninger til ansatte samt anlæg og istandsættelser på byggemassen, hvilket ikke er indeholdt i delstatens tal.
Der er op til 25 procent forskel på regeringens og instituttets beregninger. Det har allerede bragt Steiner-skolerne på banen. 
De gør opmærksom på, at nu får de ifølge de nye beregninger ikke 80, men kun 60 procent af de tilskud, der bliver de offentlige tyske skoler til del. Lignende argumenter vil helt sikkert lyde fra det danske sko-levæsen, når det får tallene under nøjere lup. 
Mindretallet slås med voldsomme besparelser på skoleområdet og vil med tallene fra Heidenheim i hånd nu kunne gøre fornyet krav om ligestilling, da de danske skoler henregnes under de private. De opnår efterhånden kun nærmere halvdelen end 80 procent af, hvad det koster at sende en elev i en af de tyske skoler.
FDP vil stille spørgsmål ved regeringens beregningsgrundlag. 
Lise Kristensen

  Blåt øje for Skoleforeningen 

Finanslov. Delstatsregeringen i Kiel skærer 41.000 euro af byggetilskuddet til fællesskolen i Læk allerede i år.

KIEL. Mens det danske mindretal og friserne slipper med mindre nedskæringer i finansloven for 2006, indeholder tillægsbudgettet for indeværende år en slem overraskelse for Dansk Skoleforening. Delstatsregeringen i Kiel vil skære ned med ti procent eller 41.000 euro i byggetilskuddet til fællesskolen i Læk, og spareplanerne skal vedtages i dag i landdagen.
De ti procent af byggetilskuddet blev holdt tilbage under udgiftsstoppet (Haushaltssperre) i januar, men det lykkedes ikke at overbevise undervisnings- og finansministeriet om at frigive beløbet. Beslutningen er kommet meget overraskende for Dansk Skoleforening og for Sydslesvigsk Vælgerforenings landdagsgruppe.
- Det er meget beklageligt, især da der tilsyneladende er opstået nogle misforståelser i ministerierne omkring byggeprojekterne i Husum og i Læk. Nedskæringen må dog ikke true fælleskoleprojektet i Læk. Vi må nu se, hvor vi kan spare, siger Skoleforeningens direktør, Anders Molt Ipsen.
Han taler om en ulykkelig udvikling og henviser til de anbefalinger, som en tværministeriel arbejdsgruppe er kommet med efter tre års arbejde.
- Nu bliver byggetilskuddene ikke forhøjet, men beskåret, mens ligestillingen for elevtilskuddene udskydes i yderligere to år. Dertil kommer, at amterne vil sløjfe deres såkaldte frivillige tilskud til den danske elevkørsel, uden at det sikres, at delstaten endelig betaler en tredjedel, som skoleloven foreskriver, siger Anders Molt Ipsen. SSWs landdagsgruppe vil nu prøve at samle repræsentanter for ministerierne og regeringspartierne samt Skoleforeningen for alligevel at redde hele byggetilskuddet, selv om tillægsloven formentlig vedtages i dag.
- Vi må prøve gennem yderligere samtaler at få ryddet uklarheder af vejen, så der kan rettes op på tilskuddet i 2006, siger Anke Spoorendonk. 
Raning Krueger 

  Borgerlig kritik hård mod SSW

Kommentarer. Politikere fra især CDU og FDP advarer SSW imod at bruge mandaterne til at støtte en regering. De sætter desuden spørgsmålstegn ved SSWs politiske  særstatus.

KIEL. Rækken af politikere og politik-professorer i Tyskland, som siden søndag aften har udtalt sig om mulige mindretalsregeringer og om hvad Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW) bør og ikke bør gøre, er lang. SSW- og SSF-kontorer (Sydslesvigsk Forening) kimes ned af folk, der giver deres besyv med, afleverer skældsord eller smædebreve over "det lille danskerparti, som ikke bør forfalske det tyske flertals vilje".

At problemet er, at der for tiden ikke findes et tysk politisk flertal på mindst 35 ud af de 69 mandater i landdagen, og at SSW ikke har bedt om at stå med sine to mandater mellem 33 rød-grønne og 34 sort-gule mandater, overses som regel. SSWs landsstyrelse understreger, at man kun føler sig forpligtet over for partiets program, og at partiets godt 51.000 vælgere med rette forventer, at SSW nu prøver at realisere så mange som muligt af sine politiske krav.

Bolden hos CDU og SPD

Desuden ligger bolden nu hos SPD og CDU, idet SSW har bekræftet sin linje og sine konkrete politiske krav over for regeringsvillige partier. Det er op til de to store partier, om de vil imødekomme SSWs krav, eller om de foretrækker en stor koalition.

Det hindrer dog ikke en række forbunds-, delstats- og lokalpolitikere i at komme med kritik og gode råd i medierne. Desuden følges SSWs to landdagsmedlemmer og andre SSW-politikere af aviser, radio- og tv-folk, der gerne vil have interviews.

Politikere fra især CDU og FDP nøjes dog ikke med politisk kritik af en eventuel SSW-støtte til en rød-grøn mindretalsregering samtidig med, at FDP afviser og CDU kun formelt vil tale med SSW. En række politikere i delstaten, som i modsætning til mange forbundspolitikere må formodes at have kendskab til mindretalspolitik, kæder deres kritik sammen med  spørgsmålstegn ved SSWs fritagelse for spærregrænsen og advarsler mod at true freden i grænselandet.

Koch og Steenblock

Mens Hessens regeringschef, Roland Koch, spørger, "om et mindretal må vende en valgsejr på hovedet", nøjes Peter Harry Carstensen i Kiel med at konstatere, at "det ville være fatalt, hvis taberne danner en   koalition".

Mens et stort flertal i SPD og De Grønne officielt satser på aftaler med SSW, sørgede De Grønnes forbundsdagsmedlem og tidligere miljøminister i Kiel, Rainder Steenblock, for forvirring med udtalelsen "det er ikke optimalt, at SSW leger tungen på vægtskålen".

De største flodbølger i retning mod SSW sendes dog fra konservative politikere. CDUs landdagsmedlem, Thorsten Geerdts, refererer til mange klager mod SSW i sin hjemby   Neumünster, der advarer SSW mod at tolerere en  koalition bestående af rød-grønne tabere.

Landdagsmedlem og CDU-amtsformand i Nordfrisland, Heinz Maurus, advarer om, at "mindretalspartiet er ved at sætte sin uafhængighed på spil".

Maurus og Kayenburg

- CDU har altid haft et godt samarbejde med SSW. Hvis partiet tolererer rød-grøn, går folk i Nordfrisland på barrikaderne, udtaler Maurus.

CDUs gruppeformand i landdagen, Martin Kayenburg, går ind for en stor koalition.

- Jeg ved ikke, om SSW har den moralske ret til at støtte en regering, som har svigtet. Det kunne belaste forholdene i grænselandet. Desuden er dele af SSW konservativ og slet ikke socialliberal, tilføjer Kayenburg, der lige som Geerdts og Maurus ellers regnes blandt de mere moderate kræfter hos de konservative i Slesvig-Holsten.

Det gælder også for CDUs forbundsdagsmedlem og amtsformand i Slesvig-Flensborg Amt, Wolfgang Börnsen. Politikeren, der hidtil har haft ry for at være en CDUer, som konsekvent bakker op om mindretallene, kørte det helt store skyts frem mod SSW.

Nu også Börnsen

- Hvis mindretallet virkelig sørger for et flertal, bør det undersøges forfatningsretsligt. Her prøver SSW at få sit privilegium dobbelt betalt, sagde en forargret Börnsen til den konservative SHZ-avis.

SSWs spidskandidat, Anke Spoorendonk, der i går var på forsiden i blandt andet avisen Hamburger Morgenpost ("Alle wollen Anke"), kan forstå skuffelsen hos borgerlige politikere, der det meste af valgaftenen troede, at valgsejren var hjemme.

Alligevel er hun dybt betænkelig ved denne sammenblanding af hård politisk kritik og sætten spørgsmålstegn ved SSWs status og berettigelse til at bruge sine to mandater efter eget ønske.

SSW: Påstande op af mølposen

- Det er dybt betænkeligt, at nogle politikere mobiliserer og hiver kritik op af mølposen, fordi man ikke har andre og bedre argumenter. Og det sker kun få dage efter, at Forbundsforfatningsdomstolen en gang for alle har fastslået, at valgloven og SSWs fritagelse for spærregrænsen er lovsikret.

- Man kan da godt være uenig med SSW. Men selv kritikere bør endelig acceptere, at SSWs mandater er fuldgyldige. Hvert SSW-mandat har kostet lige så mange vælgerstemmer som de øvrige mandater i landdagen, siger Anke Spoorendonk.

De forskellige pegefingre fra borgerlige politikere, der advarer mod en belastning af klimaet i grænselandet, er ifølge SSWs spidskandidat særligt forkastelige. Der råbes i disse dage så højlydt og ofte, så der bagefter knapt nok kan skelnes mellem kilden og budbringeren.

Søndagstaler på tynd is

- Om få uger skal vi fejre 50-året for Bonn-København erklæringerne. Hvis isen i grænselandet er så tynd, som udtalelserne tyder på, så har vi allesammen noget at tænke over.

- I søndagstaler lovprises forholdene og mindretallene i grænselandet. Samtidig instrumentaliseres SSW og partiets særstatus efter politisk forgodtbefindende. Det er uacceptabelt og dybt skuffende, siger Anke Spoorendonk.

Opbakning kom der fra det tyske mindretal i Sønderjylland. I dagbladet "Der Nordschleswiger" advarer både chefredaktør Siegfried Matlok og formanden for Bund deutscher Nordschleswiger, Hans Heinrich Hansen, tyske politikere mod at rasle med sabelen i en psykologisk krig mod SSW.

Selv om SSW er fritaget for spærregrænsen, er det hverken et mindreværdigt eller dårligere parti, fremhæver H.H. Hansen.

I Kiel afviste landdagspræsident,  Heinz-Werner Arens (SPD), og SPDs gruppeformand, Lothar Hay, angrebene mod SSW.

- Der er intet forfatningsretsligt grundlag for at relativere SSW-mandaternes politiske vægt, fremhævede landdagspræsidenten i går.

Raning Krueger

 

  Mindretal bliver svigtet i mediepolitik

Mediepolitik. Hvis aftaler mellem Danmark og Tyskland hindrer større spredning af dansk radio og tv, er aftalerne for dårlige, mener Christian Ulrich Terp.

CHRISTIANSLYST. Der fokuseres for meget på det danske sprog uden sammenhæng med hverdagens kulturelle og sproglige sammenhænge i Sydslesvig. Tilsyneladende glemmer man, at sproget i sig selv ikke er saliggørende, men at det er genklangen af liv og holdninger som sprogets usynlige ledsagere.

Med dette hip til

sprogdebattørerne tog formand Christian Ul-rich Terp, Sydslesvigsk Forening Gottorp Amt, tråden op fra sin opfordring fra årsmødet i Slesvig om at forstærke danske radio- og tv-signaler i grænselandet.

Programchef Tharben Hansen, DR Syd, svarede i avisen (15.6.), at sydslesvigerne blot skal have de rigtige antenner, og at sendeforholdene på grund af internationale aftaler er, som de er.

- Disse argumenter kan jeg ikke godtage. En moderne bilantenne og radio viser ganske tydeligt, at NDR har bedre dækning i Danmark, end danske sendere har i Sydslesvig, sagde Ulrich Terp.

Han fastslog, at han selv har de rigtige antenner, men at kvaliteten af modtagelsen ikke er tilfredsstillende.

- Bygger sendeforholdene mellem Danmark og Tyskland på fælles aftaler om signalspredning, så er der disse aftaler for dårlige, sagde Ulrich Terp.

- Ud fra et kultur-

historisk synspunkt har Danmark i hele efterkrigstidens boom på mediemarkedet svigtet en både sproglig og kulturel forpligtelse over for sit mindretal i Sydslesvig. En sådan oplysningsvirksomhed havde måske sparet os for den slag sprogdebatter, som vi oplever cirka hvert tredje år.

- Mediernes mulighed for folkeoplysning nåede aldrig at blive en naturlig del af den kulturelle baggrundsstråling i grænselandet, sagde Ulrich Terp.

Politisk svigt

Brugen af medierne er blevet uundværlig for kommunikationen i moderne samfund. I betragning af de astronomiske beløb, staterne indkasserer for sendetilladelser, finder han det også ubegribeligt, at en mindretalspagt aldrig har været på tale i me-diesammenhæng.

- Dette er intet mindre end et kulturpolitisk svigt af verdenshistorisk format. Ikke bare for det danske grænseland, men for hele det ny Europa med dets mange nye kulturer, sprog og identiteter.

Ulrich Terp mener, at vi har behov for at lære hinanden at kende som nyt folkeligt fællesskab, hvis den Europæiske Union skal have en chance for at få folkelig gennemslagskraft som underlag for de stort anlagte politiske traktater og ønsker om en EU-traktat.    

Anker Simonsen

  Miljørigtige offensiver

Lokale initiativer til ændring af den hidtidige energipolitik og til at modvirke den globale opvarmning kan passende gå hånd i hånd med bl.a. det tyske EU-formandskabs seneste offensiv for at få medlemslandene til generelt at ændre energipolitik. Derfor er det opløftende, at der både er sat et sydslesvigsk initiativ i gang for at få de danske mindretalsinstitutioner til at gå foran i en ny energipolitik, og at Dansk Skoleforening for Sydslesvig begynder at satse på biogas-anlæg på foreløbig et par af organisationens skoler.

I et overordnet perspektiv er det helt centralt, at nytænkning i energipolitikken kan være med til at modvirke CO2-udslippet og dermed den globale opvarmning, som ifølge FN er godt på vej, og som på længere sigt kan få uoverskuelige konsekvenser. På regionalt og lokalt plan kan brug af vedvarende energi og alternative energiformer som eksempelvis biogas desuden give væsentlige besparelser i sammenligning med den hidtidige brug af traditionelt produceret energi.

Hvis Dansk Skoleforening kan spare henved en tredjedel af energiudgifterne til opvarmning af de institutioner, der går over til biogas, og hvis CO2-udslippet samtidig kan reduceres med over 90 procent, bør det naturligvis føre til en forstærket indsats for at få gennemført ændringen på alle de skoler, hvor det overhovedet er muligt. Det vil i øvrigt være det bedst tænkelige argument for fornuften i, at Skoleforeningen besluttede man sætte en særlig energikonsulent til at gennemgå realistiske muligheder for besparende og miljørigtige initiativer i den store organisation.

DESUDEN er det værd at være opmærksom på det initiativ, som fem sydslesvigere netop har lanceret, og som omtales i et læserindlæg i dagens avis. Det tegner til at blive en vidtgående miljømæssig satsning, som næppe lige straks vil kunne gennemføres i alle detaljer. Men alene den kendsgerning, at initiativet fra de fem gør os alle opmærksom på muligheder for ændringer og risici ved blot at lade stå til på mange forskellige felter, kan med den fornødne forståelse rundt om i mindretallets organisationer og institutioner blive en igangsætter hen imod en langsigtet operation til gavn for regionalområdet Sydslesvig - med signalvirkning langt ud over mindretalsområdets grænser.

En målrettet miljøaktion på regionalt niveau rummer desuden chancer for at gøre det lettere for lovgiverne på det overordnede plan at tage beslutninger, der endelig gør op med energifrådseriet og fortsat uhæmmet brug af skadelige energiråstoffer samt tankeløse forbrugsmønstre. BJARNE LØNBORG

 

  Rygeforbud. Fra 1. maj er det forbudt at ryge i danske skoler og børnehaver i Sydslesvig.

FLENSBORG. Fællesrådet for Dansk Skoleforening vedtog torsdag aften et generelt ryge- og alkoholforbud i skoler og børnehaver. Skoleforeningen følger dermed de samme regler, som allerede gælder på de offentlige skoler i Slesvig-Holsten. 
Det betyder blandt andet, at rygning ikke længere er tilladt i børnehave- eller skoletiden - heller ikke på kontorerne eller i det hele taget på institutionens grund. 
Det samme gælder i andre sammenhænge, for eksempel lejrskoler, så længe læreren eller pædagogen opholder sig på steder, hvor der færdes børn eller elever. Rygeforbuddet gælder også for Skoleforeningens øvrige institutioner, teknisk afdeling for eksempel, og for alle ansatte lige fra rengøringsdamen til skoledirektøren. 
Den ny husaftale indeholder en enkelt generel undtagelse: Da mange danske skoler og børnehaver også fungerer som forsamlingshuse, er det tilladt at ryge - dog kun udenfor - på institutionerne i forbindelse med møder og arrangementer, der ligger uden for den normale undervisningstid.
For alkohol gælder i princippet de samme regler som hidtil: Alkohol er principielt forbudt på alle Skoleforeningens institutioner. Der kan dog gives dispensation til festlige lejligheder og særlige arrangementer uden for skole- eller børnehavetiden. 
Skolekonsulent Olaf Runz oplyste på fællesrådsmødet, at det nu også er lykkedes Skoleforeningen og fællesdriftsrådet at blive enige om en aftale, der fastlægger, hvordan institutionerne skal tackle misbrug af alkohol eller narko. 
Aftalen lægger vægt på, at der føres samtaler med den pågældende medarbejder, at vedkommende får en chance, og at der tilbydes professionel hjælp i stedet for at udstede fyresedler med det samme. 
Mens en række fællesrådsmedlemmer ytrede ubehag ved tanken om, at rygere nu vil blive skåret over en kam med alkoholikere og stofmisbrugere, sagde andre, at de ikke vil finde sig i, at Skoleforeningen lader drankere undervise deres børn. 
Skoledirektør Anders Molt Ipsen kunne berolige gemytterne med, at der ikke behøver gå lang tid mellem samtale og fyreseddel ved et gentagent og alvorligt misbrug. 
Ryge- og alkoholpolitikken blev vedtaget med en enkelt stemme imod. 
Per Dittrich

 

  Kiel vil spare på friserne

KIEL. - Delstatens store økonomiske problemer taget i betragtning er mindretallene sluppet med skægget i behold. Regeringens forslag om mindre nedskæringer over for tre mindretalsinstitutioner fremlægges nok mest af symbolske grunde. Alligevel vil SSW forsøge at rette op på spareplanerne under forhandlingerne om finansloven.
Det siger SSWs gruppeformand i landdagen, Anke Spoorendonk, i en første kommentar til regeringens forslag til finansloven 2006, som skal førstebehandles i dag i landdagen. I de kommende uger bliver finansloven og ændringsforslag fra partierne drøftet i landdagens udvalg.
Finansloven bliver formentlig vedtaget efter andenbehandlingen i landdagen i december.
Ifølge regeringen skal Sydslesvigsk Forening (SSF) have 5.900 euro mindre i tilskud. Det vil betyde et tilskud på 410.000 euro fra Kiel i 2006.
Nordfriisk Instituut, der i de seneste år har måtte gå tiggergang hos sine knap 900 medlemmer for at få budgettet til at hænge sammen, må nøjes med 209.600 eller 5000 euro mindre. 
Regeringschef og CDU-formand Peter Harry Carstensen skal ellers holde festtalen på instituttets 40-års jubilæum på lørdag i Bredsted, og måske har han gemt bedre nyheder i sit talemanuskript.
Den tredje nedskæring gælder det såkaldte kulturtilskud til det samlede frisiske arbejde i de to frisiske foreninger og 22 aktuelle projekter. Arbejdet skal betænkes med 50.000 euro eller 3400 euro mindre end i år.
Flere slipper 
for kniven
De fleste tilskud til danske og frisiske organisationer i regeringens forslag til finansloven er dog uforandret. 
Der regnes ikke med ændringsforslag på mindretalsområdet fra de fire tyske partier, siden SPD selv sidder noget lavmælt som juniorpartner i den store koalition.
Uforandrede tilskud fra Kiel venter der Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig (92.000 euro), Jaruplund Højskole (85.100), Fælleslandboforeningen (43.700) og Sydslesvigsk Oplysningsforbund (16.300).
Når Dansk Skoleforening for Sydslesvig står til 25.546.300 euro eller 163.500 euro mindre i elevtilskud, skyldes det udviklingen i de samlede 
elevtal og i gennemsnitsudgifterne på de offentlige skoler. 
Samtidig må Skoleforeningen dog vente i yderligere to år på den længe lovede ligestilling i elevtilskuddene mellem danske og tyske skoleelever, hvilket koster det danske skolevæsen i Sydslesvig millioner i tabte tilskud fra Kiel.
I modsætning til Nordfriisk Instituut og frisernes kulturarbejde slipper Friserrådet med uforandret 15.000 euro i tilskud. 
Ifølge regeringens budgetforslag kan desuden følgende organisationer og institutioner regne med uforandrede tilskud: De tyske sigøjnere (sinti og roma) FUEV og ECMI samt det tyske mindretal i Nordslesvig/Sønderjylland.
Tysk firkløver
Desuden slipper tre af de fire tyske grænselandsorganisationer med uforandrede tilskud: Deutscher Grenzverein, Schleswig-Holsteinischer Heimatbund (SHHB) og Grenzfriedensbund.
Arbeitsgemeinschaft Deutsches Schleswig (ADS), der efter 1920 har sat sig på driften af en række skole- og fritidshjem samt 22 tyske børnehaver, må derimod nøjes med 848.000 eller 5600 euro mindre i tilskud fra Kiel.
Anke Spoorendonk bebuder, at SSW under forhandlingerne naturligvis vil prøve at rette op på regeringens spareplaner. 
At den store koalition ikke faldt for fristelsen med endnu større nedskæringer tolker hun dog som et positivt tegn. Raning Krueger 

 

  Skoleforeningen og sprogpolitik

Anders Molt Ipsen, Flensborg

direktør i Dansk Skoleforening for Sydslesvig

I Flensborg Avis" mandagsudgave den 21. juni er jeg refereret for nogle udtalelser, som jeg fremkom med ved Risby Danske Skoles 50-års jubilæum lørdag den 19. juni. Mine udtalelser i lørdags var ikke specielt rettet mod Duborg-Skolens dimittender, men i stedet tænkt som et svar til læserbrevsskribenter, der mener, at Skoleforeningen ikke fører en seriøs optagelsespolitik.

Derudover giver jeg udtryk for, at årsagen til nogle af sprogproblemerne måske skal findes hos os selv internt i Skoleforeningen. Og derfor bliver vi efter min mening nødt til at tage det op og forsøge at finde nogle fremadrettede løsninger. Man kunne overveje, om Skoleforeningen skal forsøge at få udarbejdet en sprogpolitik, der kan hjælpe os med at skabe mere klarhed over, hvad der er ret og rimeligt, når det gælder omgangen med det danske sprog i foreningen og i vore institutioner.

Nedenstående uddrag fra min tale i Risby Danske Skole lørdag den 19. juni lå til grund for avisens citat:

Som man bl.a. for tiden kan læse i Flensborg Avis, så stilles der spørgsmålstegn ved vore skolers eksistensberettigelse. Nogle giver udtryk for, at vore ledere på skolerne ikke gennemfører en optagelsespolitik, der sikrer forældrenes opbakning og loyalitet i forhold til målsætningen om at føre børnene ind i dansk sprog og kultur, og at de dermed ikke sikrer den fornødne opbakning til, at sproget i foreningen og dens institutioner er dansk. Kritikken er denne gang udløst af nogle studenters dimissionstale på tysk.

Jeg er dog overbevist om, at kritikken er fejlplaceret, når den rettes mod en manglende grundighed i håndteringen af Skoleforeningens optagelsespolitik. Men måske burde man i stedet erkende, at Skoleforeningen har et problem med hensyn til, at vi er blevet for liberale og ligegyldige med hensyn til at udøve vor helt grundlæggende ret til at anvende det danske sprog i vore børnehaver og skoler. Og i for sig er det paradoksalt, at den ret vi udadtil har opnået med hensyn til at kunne drive en dansk mindretalsskole, tilsyneladende giver os interne problemer, når det gælder en naturlig bevidsthed om retten til at anvende det danske sprog. Og det kan derfor være nødvendigt at slå fast, at det ikke er vores opgave i misforstået venlighed og imødekommenhed over for vore elever, at vi udvikler en praksis, hvor det danske sprog tilsidesættes til fordel for det tyske. En sådan udvikling må vi imødegå, og det gælder også i situationer, hvor nogle tysklærere og andre tosprogede lærere ubetænksomt vælger at tale tysk med eleverne uden for den målrettede undervisning.

Det hører med til børn og unges udvikling, at de i perioder opponerer mod det bestående. Det kan give sig udtryk på mange måder, også i forhold til det at gå i skole i al almindelighed. Det hører derfor med til en naturlig opgave for det pædagogiske personale at kunne rumme og tackle sådanne situationer. Hertil hører også, at vi skal være meget bedre til at forklare eleverne, hvad det vil sige at gå i en dansk mindretalsskole.

Men hvis nogle elever i løbet af skoletiden udvikler en hårdnakket modvilje til det grundlag, som er vort skolevæsen herunder dansk som omgangssprog, så bør vi tage deres modvilje alvorligt. Som udgangspunkt må man selvfølgelig huske på, at de ikke selv har valgt deres skolegang. Det har deres forældre. Og hvis eleverne er utilfredse med denne beslutning, så bør afklaringen finde sted med forældrene derhjemme og ikke ved at spilde mange gode år for sig selv og andre ved at gå i en skole, hvis grundlag man eventuelt ikke kan acceptere.

 Vi kan derfor blive nødt til at minde vore elever og forældre om vort grundlag som dansk mindretalsskole, hvis alternativet er, at skolen i det daglige skal udsættes for kritik, der går på brugen af det danske sprog.

 Lige såvel som skolen må være parat til at tage debatten med eleverne, når den kommer, må forældrene i forhold til deres børn være sig deres ansvar bevidst og forklare deres bevæggrunde og deres ansvar for beslutningen om at vælge den danske skole.

 Den ofte tilbagevendende sprogdebat viser, at afklaringen om ståstedet inden for det danske mindretal ikke altid finder sted en gang for alle. Den må løbende bekræftes eller revideres med de dertilhørende konsekvenser. Kun ved at tage de nødvendige samtaler kan vi sikre den fornødne seriøsitet om arbejdet i vore børnehaver og skoler.

 

Sprogdebat. Det styrker mindretallet i sin helhed, hvis de unge har mange forskellige berøringsflader med det danske sprog, siger skoledirektør Anders Molt Ipsen.

 

FLENSBORG. Sprogforeningens formand, Signe Andersen, og direktør i Dansk Skoleforening for Sydslesvig, Anders Molt Ipsen, efterlyser større overensstemmelse i mindretalsorganisationernes sprogpolitik.

For eksempel burde det ikke være nødvendigt, at Sydslesvigsk Forening udsender invitationer på både dansk og på tysk.

Og det burde være en selvfølge, at instruktører i foreninger tilknyttet Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger magter det danske sprog.

- Det er ikke acceptabelt, at en SdU-instruktør ikke taler dansk, siger Signe Andersen. SSFs formand, Dieter Küssner, påpeger, at det kulturprogram, som SSF tilbyder, stort set består af kunstnere nordfra.

- Og om invitationer på distriktsplan bliver sendt ud både på dansk og på tysk, blander vi os ikke i, siger Dieter Küssner.

I Skoleforeningen er man helt afklaret omkring sprogpolitikken, efter at de to Duborg-elever, Johan Dal og Sarah Leszinski brugte dimissionstalen til at genoplive sprogdebatten.

Ingen sprogskole

- Skoleforeningen skal ikke være tosproget for at behage forældre, der ikke vil lære dansk. Vi driver ingen sprogskoler, siger Anders Molt Ipsen.

- Vi indgår mange kompromiser i løbet af et barns skoletid, men der findes anledninger - og dertil hører dimissionstalen - hvor der udelukkende tales dansk, siger Anders Molt Ipsen.

Skoledirektøren mener, at de unge har brug for så mange berøringsflader med mindretallet som muligt.

- Det skaber en anden holdning overfor mindretallet, siger han.       

Daniel Dürkop

  Hvem er rigtig Sydslesviger?

Af Monika Stender, Kiel-Holtenå

"Moni er du dansk eller tysk?" Dette spørgsmål hører jeg mange gange fra mine elever i Vestermølle, hvor jeg er lærer inden for Dansk Skoleforeningen for Sydslesvig og distriktsformand i Sydslesvigsk Forening (SSF). Og mit svar er altid det samme. "Jeg er sydslesviger". 
Er man så dansk eller tysk, vil mine elever vide. Jamen, det kan man ikke sådan svare på med en kort sætning - må jeg så indrømme. 
Det samme spørgsmål får jeg også af elevernes forældre, SSF-medlemmer, naboer, venner m.m. 
Når f.eks. mine naboer så efter en lang forklaring fra min side konkluderer, at jeg altså er, eller gerne vil være, dansk, er jeg ikke helt tilfreds. 
Men jeg er endnu mindre tilfreds, når min kæreste, der er rigsdansker, siger til sine venner, at jeg er tysk. Når jeg så spørger ham, hvorfor han præsenterer mig som tysker, er hans forklaring ganske enkelt og kort. Fordi man i Danmark jo ikke ved, hvad en sydslesviger eller Sydslesvig er.
Så nu er vi nærmest blevet enige om, at han må kalde mig sønderjyde, som vi sydslesvigere historisk set jo også er.
Føler mig ikke tysk
Men hvem er så sydslesviger? Er det kun dem, der har danske rødder helt tilbage til afstemningen i 1920? 
Det må da være disse mennesker, der er sydslesvigere. Men hvis det kun er dem, så er der ikke ret mange af "dem" tilbage. Og så må jeg også sige, at jeg er tysk, fordi mine forældre kommer fra henholdsvis Holsten og er flygtet fra det nuværende Mecklenburg-Vorpommern efter krigen. 
Men tysk føler jeg mig i hvert fald ikke. Vi må erkende og huske, at det danske mindretal i Sydslesvig er et sindelags-mindretal.
Er det så alle de forhenværende elever fra de danske skoler i Sydslesvig og deres forældre? Det kunne man jo tro og sige - specielt når man tænker på, at den danske stat år efter år giver et kæmpebeløb til blandt andet Skoleforeningen. 
Men her tager man desværre også fejl. Hvem har ikke mødt en gammel elev fra en af de danske skoler i Sydslesvig, som ikke har lyst til, eller som ikke er i stand til at føre en ak så enkelt samtale på dansk. 
Så det er heller ikke svaret på spørgsmålet. I hvert fald ikke helt, fordi man kan da helt bestemt også her finder "grobunden" for sydslesvigere. 
Rigsdanskerne er 
også sydslesvigere
Udover de nævnte grupper kan man så spørge, om de mange rigsdanskere, der har bosat sig syd for grænsen, er sydslesvigere. Når man svarer ærligt på spørgsmålet, må man vist sige, at en del af dem altid "bare" vil forblive danske og gavner af de sydslesvigske organisationer. Til gengæld gavner Sydslesvig forhåbentlig også dem. 
Hvad så med den anden store del af rigsdanskerne, der er utroligt vigtige og engagerede inden for de mange foreninger og organisationer. Faktisk kan man sige, at det er værdifuldt for "os" hernede, at vi får nyt input nordfra. Ellers kan det nemt ske, at Sydslesvig ikke længere kan holde trit med tiden og udviklingen. 
Det må da betyde, at denne gruppe i hvert fald også er sydslesvigere. 
Nu er spørgsmålet da blevet besvaret, dog kun tildels. 
En sidste, og i mine øjne også meget betydelige gruppe sydslesvigere må da være dem, der bevidst har valgt "den danske vej". Det er disse mennesker, der i deres voksenliv gennem indlæring af det danske sprog eller på anden vis har fundet vej til mindretallet. 
Man finder personer af denne gruppe rundt omkring i Sydslesvig. Både som f.eks. drivende kræfter inden for Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger, distriktsformænd i SSF eller lærere og skoleinspektører i danske skoler og mange andre steder.
En broget flok 
Det er da en dejlig og broget flok mennesker, der kan betegnes som sydslesvigere. Grunden til, at jeg har gjort mig mine tanker, om hvem "vi" egentlig er, eller hvor vi kommer fra, er meget enkelt, men også tankevækkende. Jeg har op til flere gange i samtaler og diskussioner lagt mærke til, at der findes folk iblandt "os", (heldigvis er det kun ganske få) der mener, at der findes "rigtige" og "forkerte" sydslesvigere. 
Jeg er så heldig, at jeg efter deres vurdering, er en "rigtig en". Ja lige bortset fra, at mine forældre ikke kan tale dansk. Det kan man dog se hen over, fordi alle mine søskende - og vi er fem børn derhjemme - og min nevø, der går i dansk skole, er dansktalende og har været elever på en af de mange danske skoler i Sydslesvig. 
Jeg er en "rigtig en", fordi jeg er født hernede, har gået i dansk skole, endda har boet på kollegiet i Flensborg og har en tysk/dansk uddannelse, har gjort mig synlig rundt omkring osv. Udover det har jeg tilbragt hele mit liv i vores dejlige, og jeg mener det, landsdel. 
Helt ærligt, jeg synes, det er mere end forkert at sige, at der findes "rigtige" og "forkerte". Vi er da alle af samme slags. Vi har alle besluttet os for at være en del af mindretallet. Der er utroligt mange sydslesvigere - der ikke har en lignende baggrund som f.eks. min - der har gjort et stort stykke arbejde hernede. Det gælder specielt inden for Sydslesvigsk Forening, men også i de andre organisationer. 
For mange passive
Efter min mening er der for mange - med en lignende baggrund som jeg - der har gjort for lidt, især inden for Sydslesvigsk Forening. Det er ingen hemmelighed, at jeg synes, at man skulle bakke mere op omkring den store kulturelle forening i Sydslesvig. Men selvfølgelig er det en frivillig og personlig beslutning, om man vil være medlem eller ej. Det skal dog nævnes, at det er til gavn for os alle. Det vigtige er i mine øjne, at man på den ene eller anden måde tager aktiv del i mindretallet. Husk, det er for os, vi gør indsatsen.
Det skal også nævnes, at jeg heller ikke mener, at folk vender ryggen til mindretallet, når de f.eks. tager til Danmark eller andre steder hen for at bo og arbejde, så længe man er bevidst om sine rødder. Det bedste ville da helt klart være, hvis man efter et par år mindes om Knud Rasmussens dejlige præsentation af: "Åh, Sydslesvig jeg vil hjem til dig" og vender tilbage.
Konstruktiv kritik
For at gøre en lang historie kort, synes jeg, at vi til tider godt må takke hinanden for indsatsen. Kritik skal selvfølgelig ikke glemmes, så længe den er konstruktiv, fordi det tit kan være en hjælp. Det gør livet og arbejdet nemmere, når vi ikke glemmer det. Og det er lige meget, hvor man kommer fra, eller hvor man har lyst til at gøre sin indsats. 
Alle dem, der har lyst til at yde noget på den ene eller anden måde - og man yder også noget, når man bare er til stede - er mere end velkomne. 
Alle dem, der har lyst til det, er i mine øjne "rigtige" sydslesvigere. 

Monika Stender er lærer og medlem af Sydslesvigsk Forenings (SSF) forretningsudvalg samt distriktsformand i SSF

  Hvad er en ægte sydslesviger ?

Sarah Keppler, Berlin duborgstudent 2001, skandinavistik- og pædagogikstuderende 

Jeg har på fornemmelsen, at mange af vennerne fra skoletiden ikke er ægte sydslesvigere. Deres forældre taler ikke dansk, men er alligevel medlemmer af det danske mindretal. Sådan citeres Christian Thomsen i Flensborg Avis den 26. maj.
Når jeg læser noget af den slags, kan jeg ikke lade være med at stille mig selv følgende to spørgsmål: Efter hvilke kriterier vil man have ret til at afgøre, om nogen er en "ægte" sydslesviger eller ej? Kan andre kalde sig sydslesvigere, hvis de taler dansk, hvis deres forældre er danske, eller hvis deres forældre er tyske men kan tale dansk, hvis man har gået i dansk børnehave og/eller på en dansk skole, hvis man kan lide at spise flæskesteg eller lignende? Eller hvordan? 
Den ene kalder sig sydslesviger, fordi han blev født her, den næste, fordi han synes om årsmøderne, og den næste igen, fordi han elsker Danmark osv.
Og hvad så? Enhver kan da definere sig som sydslesviger, når vedkommende mener, at han har grund til det. Der er vel ingen, der kan afgøre eller finde på kriterier for, hvornår en anden person med føje kan forstå sig selv som dette eller hint, lige meget hvad det end er.
Spørgsmål nr. 2 lyder således: Hvad er det omvendte, hvad er en "uægte" sydslesviger? Og hvem kan definere det? At tale om "ægte" eller "uægte" sydslesvigere er en glidebane af nogen art.
En glidebane hvorpå vel alle vil komme til at snuble. At man især i Danmark har en aldeles fastlåst forståelse af, hvad der er dansk eller udansk, er jo ingen saglig grund til at starte det samme vrøvl hos os. Styrken ved det sydslesvigske er da netop, at vi er åbne og tolerante - i hvert fald i højere grad end så mange andre både syd og i disse dage især nord for grænsen.
Når du, Christian, endvidere ifølge avisen har sagt, at man skal holde sig fra at forsøge at opdrage elever til at være danske statsborgere, og du samtidigt taler om ægthed af sydslesvigismen, så modsiger du dig selv.
Bortset fra, at man ikke kan opdrages til at være dansk statsborger, det bliver man ved fødsel eller senere i livet ved lov, så starter problemet jo netop der, hvor man gør forskel på folk. 
Det er akkurat denne "ægthedsdebat", der efter min mening skræmmer unge væk fra mindretallet. Ingen gider konstant at skulle forsvare sig selv, blot fordi ens forældre taler tysk, eller fordi man er blevet født det "forkerte" sted. Hverken det ene eller det andet plejer man at have ret stor indflydelse på.

  Offener Kanal (tysk)

Denne tilbyder en dansk TV-kalender på tysk, hvor danske arrangementer i Sydslesvig bliver vist på tekstsiderne 698 og 699.

Foreninger og organisationerne kan selv gøre opmærksom på deres arrangementer per fax: 0461 - 140622.

 

  Få fat i Mirco Fischer
SSW-landsorganisationens nye pressemedarbejder Mirco Fischer har nu fået tilslutning til den elektroniske omverden:
Han kan fås fat i på telefon 0461-14408-223, og hans mailadresse er mirco.fischer(AT)ssw-landesverband.de hhv. ssw-landsforbundet.dk .

 

Danske sange med tekst og melodi
Netdoktor
Lyskrydsblitz i Flensborg

Lyskrydsblitz i Kiel

Fartkontrol i Sønderjylland
Festsange og -taler
Test din forbindelse
Hvad skriver pressen om dansk-i-sydsl.
Spørg spionen

 

 

 

 

 

 

Til forældre

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Denne side er del af Sydslesvig-Portalen: www.dansk-i-sydslesvig.de ! Har du  åbnet denne side (via en søgemaskine) for sig selv, så klik venligst på: