Indledning

Historie(r) fra Slesvig

Tag på opdagelsesrejse i Slesvig – den venlige kulturby. Som besøgende skal man først og fremmest medbringe en god portion nysgerrighed over for de utallige seværdigheder, der findes i byen, som er så rig på kunst- og kulturskatte, og så lidt tid. For Slesvig har andet at byde på end fascinerende kulturmindesmærker og museer, f. eks. hyggelige pladser, gader og stræder, hvor man kan gå tur og slappe af.

I første omgang fører opdagelsesrejsen os langt tilbage i fortiden, for Slesvig er jo nu engang en af de ældste byer i Østersø-området. Allerede i år 804 blev bopladsen Sliesthorp nævnt i de frankiske rigsannaler. Bopladsen ved Slien, også kendt under navnet Haithabu (Hedeby), udviklede sig i vikingetiden til en blomstrende handelsmetropol....

Vikingerne

Om håndværkere og krigere

Vikingerne? Var det ikke disse barske svende, som ustandseligt førte krige, plyndrede og drev slavehandel? Vikingemuseet Hathabu viser, at dette kun er den halve sandhed. Her kan man se smykker, legetøj, klædningsstykker, værktoj og sågar et rekonstrueret vikingeskib. Om sommeren kan man komme til museet med båd, som regelmæssigt sejler fra havnen (Stadthafen).

Tip: Vikingefans bør besøge Vikingedagene i Slesvig, der siden 1986 har fundet sted hver anden sommer.

Det kendte Hedeby blev ødelagt ved et overfald i 1066. Men på den anden side af Sliens bred opstod den nye by Slesvig. Indtil det 13. århundrede videreførte Slesvig Hedebys rolle som handels- og havnemetropol.

(Foto: Willi Hansen)

Den gamle bydel

Domkirkens skygge

Domkirken Skt. Peters Kirke i Slesvigs gamle bydel er vel nok byens imponerende bygningsværk fra middelalderen. Da Valdemar den Unge den 24. juni i 1218 blev kronet til dansk konge i domkirken, indfandt alle, der dengang havde navn og rang i Nordeuropa, sig i byen ved Slien. I domkirkens skygge har der dog også fundet mere dunkle begivenheder sted, som da medlemmer af et købmandsgilde fra Slesvig i 1134 dræbte den danske konge. Og det med god grund som de mente, for kong Niels var medansvarlig for mordet på den populære slesvigske statholder Knud Lavard.

Slesvigs vartegn er ikke kun godt historiestof, men også meget seværdigt. Højdepunktet ved et besøg i domkirken er Bordesholm-altertavlen af Hans Brüggemann, et mesterværk inden for europæisk træskærerkunst.

Tip: Tag en tur op ad trapperne på det 112 meter høje nygotiske tårn, hvorfra der er en vidunderlig udsigt over Slesvigs gamle bydel.

Et andet meget omtalt vidnesbyrd om Slesvigs betydning i middelalderen er franciskanermunkenes tidligere gråbrødrekloster, hvor medarbejdere af Slesvigs byforvaltning i dag har til huse. Det tilgrænsende klassicistiske rådhus blev opført i slutningen af det 18. århundrede.

Holm

Idyl med masser af traditioner

Ved det idylliske fiskerleje Holm ligger Skt. Johannes klosteret, som siden reformationen har været et adeligt jomfrukloster. Holm var oprindeligt en ø, som først i 1933 blev forbundet med fastlandet. Den dag i dag værnes der på Holm stadig om egne traditioner, f. eks. festen "Holmer Beliebung" og "Twiebakken-Regatta", hvor udrangerede fiskerbåde hvert år i slutningen af august sejler om kap.

Tip: Hvis man vil vide mere om Holm og dets mennesker, er Holm-museet og Bymuseet bestemt et besøg værd!

Museerne

Gottorp Slots fyrstelige glans

Ophøjelsen til residensstad i midten af det 16. århundrede var et afgørende vendepunkt i Slesvigs historie. Gottorp Slot udviklede sig fra at være en beskeden vandborg til et prægtigt slot, blev et åndeligt og kulturelt center, hvis betydning rakte langt ud over de slesvig-holstenske grænser. I dag huser slottet de slesvig-holstenske Landsmuseer. Til de særlige attraktioner hører mosefundene fra jernalderen og den ekspressionistiske kunstsamling af international rang. Landsmuseets Folkemindesamlinger (Volkskundemuseum) har siden 1996 ligget på Hesterberg, tæt ved slotsøen. Glansen fra fyrsteresidensen smittede også af på den øvrige del af byen, hvor der blev opført herskabelige bygninger, f. eks. Günderothscher Hof, som engang var en hertugelig gæstebolig og i dag fungerer som bymuseum.

Tip: Ikke kun børnene kan have glæde af legetøjsudstillingen og Teddybjørn-Huset på Bymuseet.

Musik med mere

Slesvig på programmet

Går De gerne i teatret? Elsker De musik? Slesvig har et alsidigt teater- og koncertprogram og stilfulde rammer omkring opførelserne. De årlige orgelkoncerter i Slesvig Domkirke, koncerter med det slesvig-holstenske Landsteaters symfoniorkester og koncerter i forbindelse med den slesvig-holstenske musikfestival er musikalske lækkerbiskener. Fra midten af juli til midten af august bliver der opført teaterstykker og givet symfonikoncerter under åben himmel i slotsgården på Gottorp Slot.

Også hvis man holder mere af rock, folk, blues og jazz, kan man trygt tage til byen ved Slien. For eksempel i forbindelse med jazzdagene om efteråret eller året rundt til livemusik på Slesvigs værtshuse.

Tip: Oldtime-Jazz-fans bør prøve en River-Boat-Shuffle på Slien!

 (Tysk jubilæumsfrimærke)

På tur

Slesvig – både for de magelige og de aktive gæster

Hvis man mest har lyst til at gå på shopping og spise et let måltid mad bagefter, skulle man gå en tur gennem Slesvigs gågade, Stadtweg. Apropos mad, så byder de hyggelige værtshuse og restauranter på alsidig og lækker mad. Hvad siger De f. eks. til friskfangede fisk fra Slien? Eller en kold øl fra det lokale bryggeri?

Herefter kan man vist trænge til at røre sig lidt. Sejlsport står i høj kurs om sommeren. Slien, Slesvig-Holstens smukkeste fjord, er et malerisk sted for alle søsportsfolk. I Sliens mange stille nor har også lystfiskerne mange muligheder for at dyrke deres hobby. Der er næsten ingen grænser for sportsaktiviteterne i Slesvig og den nærmeste omegn. Man kan svømme, ride, surfe, sejle i kano, spille tennis, squash eller minigolf. Området nærmest inviterer til lange cykleture og vandreture. Det er altid en udflugt værd at tage til Danmark, strandene ved Østersøen, vestkysten, byerne Kappeln, Eckernförde, Husum, Flensburg og Kiel, som er Slesvig-Holstens hovedstad.

Ro- og kulturstævne. Slesvig Roklub lægger mange kræfter i et stævne med kaproning for færøbåde, der er i direkte linie fra vikingernes skibe.

Stævnet er arrangeret i nært samarbejde mellem Slesvig Roklub og Foreningen 10-mannafaret i Kø-benhavn.
10-mannafaret blev stiftet i 1987 af en gruppe færinger, der samledes om kaproning med en særlig færøsk bådtype. Den ligner en mindre udgave af et vikingeskib, og det er ikke helt tilfældigt.
Gennem århundrede overlevede vikingernes bådebyggerkunst på Færøerne, hvor bådene til langt ind i 1900-tallet var hovedfærdselsmidlet mellem øerne og basis for det lokale fiskeri. 
Som færingerne med stolthed påpeger, er deres både det nærmeste, man kommer på vikingetidens skibe. De øvrige vikingeskibe baserer nemlig ikke på anvendte både, men på opmålinger og vurderinger af fundene i udgravninger.
Der ventes at komme mellem ti og 15 færøske kaproningsbåde til Slesvig. Dem deles roerne om, idet der allerede er kommet adskillige tilmeldinger fra færøske roere. 
Desuden forventes en del interesserede roere fra det øvrige Skandinavien og Tyskland.
Foruden færøbådene bliver der i Slesvig også kaproninger med inriggere i dagene fra den 5. til den 9. august.
Sporten bliver suppleret kraftigt af kultur. Foruden flere udstillinger med kunstnere fra Færøerne kommer også et kammerkor fra Torshavn og Husakoret med færøske sangere bosat i København.
Anker Simonsen

Denne side er del af Sydslesvig-Portalen: www.dansk-i-sydslesvig.de ! Har du  åbnet denne side (via en søgemaskine) for sig selv, så klik venligst på: